Hvor bliver lykken og lettelsen efter skilsmissen af?

Jeg kan ikke finde hoved og hale i mit liv, der det seneste år har været et af de vildeste, og jeg har haft virkelig meget at se til.

Lad mig ridse op: Jeg er blevet skilt efter 19 års ægteskab, hvor jeg i mange år har været ulykkelig og ovenikøbet utryg, men tog mig endelig sammen og forlod min mand. Det er en lang historie, men nu er jeg alene, huset er solgt, og jeg har købt et lille rækkehus, hvor jeg bor. Vores tre børn er store og bor ikke hjemme. Min eksmand er flyttet til en anden landsdel og har mødt en anden kvinde. Det gik hurtigt, men det er også en lettelse. Oven i det hele har jeg fået et nyt, udfordrende, men meget spændende job. Det har været så megahårdt at blive skilt, tømme huset, skifte job og flytte og bare eksistere, at jeg slet ikke mærker noget nu.

Folk siger til mig, at nu burde jeg da være glad, og de kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke danser rundt og nyder det nye liv, og jeg kan måske heller ikke selv helt forstå, hvor glæden bliver af, men jeg er nærmest bare følelsesløs eller måske i virkeligheden bare bange. Men det føler jeg ikke, at jeg kan sige til nogen, for de forstår ikke, hvorfor jeg er bange nu, hvor det hele er overstået.

Hvad er det mon, der sker med mig? Jeg sidder her med min nyvundne frihed og ved ikke, hvorfor jeg ikke bare danser i stuen.

Er der noget galt med mig? Hvor bliver lettelsen af?

Jeg håber, du har et par ord til mig.

Jeg forstår dig virkelig godt. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke føler noget som helst og heller ikke glæde.

Jeg antager, at du har lukket ned for en masse følelser, mens du har gennemgået det hele, og proppen er stadig i. Der er ikke adgang til dine følelser endnu. Du har sikkert haft snuden i sporet og bare levet helt mekanisk for at komme i mål med skilsmisse og flytning.

Somme tider kan det være alt for overvældende at føle noget under de store processer, og så lukker man ned, mens det står på. Det gør man for at passe på sig selv. Jeg tror, det er det, der er sket. Du har måske ikke grædt over skilsmissen endnu eller været udmattet under flytningen eller sørget over alt det, du har måtte tåle eller jublet over det nye job, og jeg kan så godt forstå, du ikke har kunnet. Det er rigtig mange store følelser at skulle lukke ind. Du har bare sat den ene fod foran den anden, og nu er du kommet i mål. Herfra skal du være tryg for at turde føle noget igen.

Du må være tålmodig. Det kommer til at tage noget tid, før du kan mærke dig selv. Er du tryg ved at skrive? Måske kunne du sætte lidt ord på processen i en form for dagbog? Eller dele små bidder af alt, hvad du har oplevet, med en tæt ven eller veninde. Du skal ikke forvente, at du bare finder glæden lige med det samme, og ingen skal bede dig danse i stuen, før du er klar.

Jeg tror bestemt, glæden kommer. Jeg tror, lettelsen kommer og fylder din krop og dit sind, men jeg tror, der går lidt tid.

Vær god ved dig selv. Gør gode ting. Hyg i dit nye hus. Put dig i et tæppe. Tænd lys. Lav god mad til dig selv. Giv dig selv omsorg og anerkend det hårde arbejde, du har været på. Hvis du synes, du får brug for hjælp til at komme helt i land, må du række ud og måske se en psykolog, men ellers skal du bare lade tiden gå.

Jeg kan godt forstå, at du er bange. Vi mennesker bliver ofte bange, når vi flytteros. Vi er designet til at overleve, og når vi gør noget helt nyt, som du har gjort nu, er det forbundet med sårbarhed, og så bliver vi utrygge. Men fortæl dig selv, at det, du har gjort, er rigtigt. At du er i sikkerhed. Og så vent at se. En dag danser du i stuen, fordi du slet ikke kan lade være.

Godt klaret. Du er sej.