Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Skønt Claus havde kone og to mindre børn, så var det arbejdet som projektleder, han levede og åndede for. Men en dag i oktober 2004, faldt han pludselig bevidstløs om. En hjernesvulst på størrelse med en valnød gjorde en brutal ende på hans karriereliv.
Valnøddestor svulst
Først troede lægerne, at Claus var ramt af en blodprop i hjertet, indtil en skanning afslørede, at han havde en valnøddestor svulst i hjernen.
- Jeg brugte mange timer på at tænke over, om jeg mon overhovedet havde en fremtid, og hvordan den i så fald ville blive, fortæller Claus, som ind i mellem overvejede at tage livet af sig selv. Lægerne på Rigshospitalet har opgivet at fjerne svulsten i hans hjerne, fordi den sidder for langt inde. Men det til trods har Claus tilbagekæmpet sig både til lysten til livet og evnen til at få det bedste ud af tilværelsen.
Et helt nyt liv
Efter fire måneders genoptræning lykkedes det Claus at slippe fri af kørestolen og tilbage på arbejde.
-Jeg kørte hårdt på igen, men efter kun 14 dage lå jeg igen på hospitalet. Denne gang med en blodprop i benet. En læge advarede ham mod det hårde arbejdsliv. Claus talte det hele igennem med familien, men var i vildrede med sin fremtid, indtil hans lillebror fortalte, at campingpladsen Skovly ved Ortved på Midtsjælland var til salg. Claus har altid drømt om at blive sin egen herre, så han slog til og startede sammen med sin daværende kone et nyt liv på Midtsjælland. Men det skifte holdt ægteskabet kun til i et halvt år.
Gode og dårlige dage
- Min drøm om Skovly Camping var fra starten at lave et fristed for især børnefamilier, hvor de kan være sammen og slappe af blandt skovens dyr i et pragtfuldt naturområde. Og den drøm, synes jeg, er gået i opfyldelse, smiler Claus, som atter har fundet kærligheden.
- Jeg kan stadig blive meget ked af det og undertiden også græde over det, jeg ikke magter mere, men gudskelov er der flest gode dage, og hvad min kærlighed til Christina angår, så kan den ikke komme mere i top. Hun holder mig rigtig meget oppe og passer på mig, så jeg næsten har accepteret min sygdom, fortæller Claus.