Palle er ramt af Parkinson - og genfandt sin datter

Der er mange sjove, seje og sære ting at sige om 76-årige Palle Christensen fra Brønshøj. Som for eksempel, at han spiser 32 halve til aftensmad, at øreklapstolen i stuen er for smal til, at han kan læne sig tilbage, eller at han hver morgen jonglerer med 50 kilos vægte, som vi andre håndterer en liter jordbær-yoghurt.
Man kunne også fortælle, at Palle har haft Parkinson i 10 år. Eller man kunne berette om juleaften i fjor, hvor den pensionerede Falckredder gik i gang med at rive tapetet ned i køkkenet i den toværelseslejlighed, hvor han har boet i 45 år.

Læs også: Broderi er bedre end valium

En kort affære

– Der var jo ingen grund til at falde i melankoli, siger Palle nøgternt om det faktum, at hans kone gennem mange år, Brettina, var død blot to måneder før, og at han skulle holde jul helt alene.
Men det allermest mærkelige ved Palle er nu alligevel, når han siger: ”Min datter? Hende har jeg kun kendt et års tid.”

Og selv om det lyder mystisk, er den god nok. For Annette Fallesen er resultatet af en kort affære mellem Palle og Annettes nu afdøde mor. Det blev aldrig til mere mellem de to, og Palle fik end ikke lov til at se sin datter.
– Jeg kørte et par gange forbi den adresse i Jyderup, hvor jeg vidste, at hun boede, men jeg så hende aldrig, siger Palle.
Annette voksede op hos sin mor, og da hun blev lidt større og prøvede at fiske efter oplysninger om sin ukendte far, fik hun ikke meget at vide.

Læs også: Linda fandt sin biologiske mor

Far i tre måneder

Først for 26 år siden, da Annette selv var blevet mor til lille Kenneth, fandt hun sin fødselsattest frem og fik faderens adresse oplyst på folkeregistret.
– Jeg blev meget glad, da Annette tog kontakt, og Brettina syntes også, at det var en god idé, at vi mødtes. Det var dejligt at se hende. Men desværre gik det ikke mellem Brettina og Annette. Efter tre måneder gav min kone mig et ultimatum: Enten skulle jeg droppe kontakten eller også gik hun, siger Palle.
– Jeg forstod det ikke, og det var meget hårdt at miste den far, jeg lige havde mødt, husker Annette.
Men sådan bider livet jo af og til én i haserne, og selv om far og datter mødtes lidt i det skjulte en tid, ebbede kontakten ud.
Til gengæld har den så fået fuld skrue siden februar i år, hvor Palle fik en bekendt til at finde Annette for at fortælle hende, at han nu var enkemand og meget gerne ville genoptage kontakten.
– Jeg fik beskeden en fredag og brugte lige weekenden til at tænke mig om, siger Annette, 47.
– Og jeg var lige ved at falde ned af stolen, da hun ringede mandag aften, siger Palle, – så glad blev jeg.
– Det er ubeskrivelig dejligt. Det er, som om der er faldet ro på, siger Annette.

Parkinson i 10 år

Og så kan hun oven i købet gøre det, hun aldrig kunne i sin barndom, nemlig over for alle – og med rette – prale med, at ”min far er da bare stærkere end din far”!
For der er ikke mange pensionister, der løfter 250 kilo i træningscentret eller er så bredskuldrede, at de har svært ved at gå direkte igennem døråbningen.
Palle blev i en alder af 35 bidt af vægttræning og blev både stor, stærk og så dygtig, at han også virkede som instruktør.
146 kilo vejede han i sine velmagtsdage, og der var ikke nogen, der turde skubbe til ham. Men da den klub, han trænede i, blev lukket, droppede han sporten og var helt væk fra den i over 10 år.

Væk med Parkinson

– For 10 år siden fik jeg så konstateret Parkinson, og overlægen på Bispebjerg anbefalede mig at gå i gang igen, siger Palle, der på det tidspunkt på grund af sygdom og manglende træning var blevet en lille, rystende splejs på 71 kilo. Hans 198 centimeter var også skrumpet ind til 192.
I dag er han bedst tilpas, når vægten ligger omkring de 130 kilo – og for at det kan lykkes, kræves træning hver dag, æg og andre proteiner i bunkevis – og så de 16 rundtenommer til aftensmad.
– Den helt store bonus er, at rystelserne forsvinder, så jeg sørger for at passe min træning, siger Palle og smiler bredt.

Læs også: Maries mand har Parkinson

Ødelagde maskinen

Han har kun få hundrede meters gang ned til Brønshøj Fysioterapi, hvor han kommer mange gange om ugen og stadig er meget velkommen, selv om han sidste år ødelagde en af maskinerne!
– Jeg kunne ikke rigtig få nok vægt på, så vi placerede ekstra vægte og så en fysioterapeut på 90 kilo ovenpå. Men det må vi ikke mere, siger Palle og ser et kvart sekundt lidt brødebetynget ud.
I stedet har han nu foræret centret en kraftigere maskine, så han kan løfte sine 250 kilo. Et løft, der får unge muskelbundter til at klappe kaje.

Læs mere om Parkinson her