Ravsmeden fra Sønderho: Jens Peter fulgte sit hjerte

Ravøjne er også noget helt specielt. Det betyder, at han kan se og finde rav, hvor vi andre bare traver lige forbi det. Derfor har han rav i alle former og farver, han har faktisk så meget, at han også sælger af det, men allerhelst vil han selv finde og slibe det, så han kan finde frem til det udtryk, der gemmer sig inde i ravet, som han siger.

Når det har stormet fra sydvest, og stormen har lagt sig igen, så forlader Jens Peter sit hus på hovedgaden i Sønderho og tager ud til sit hemmelige sted på stranden. Det er her, man kan finde rav, hvis man har øjnene med sig, og det har Jens Peter. Han elsker rav i alle dets former og farver, og han elsker jagten efter det, og når han tænker på, at han engang havde arbejde inde på fastlandet, så han slet ikke havde tid til at gå på stranden og finde rav og være ravsliber, gyser det lidt i ham.

– Jeg er født på Fanø, men da jeg skulle have en uddannelse som ung, ville jeg væk fra øen og ud og opleve verden. Du ved, den slags tanker, man jo får, når man er ung, siger han lidt overbærende med sit unge jeg.

– Efter realeksamen blev jeg uddannet telegrafist i Flyvevåbnet, og pludselig havde jeg en fin karriere og sad i Karup. Der var bare ikke noget hav. Der var kun hede, så langt øjet rakte, og efter fire år måtte jeg give op og flytte hjem til Fanø. Jeg tænkte hele tiden på, at jeg spildte tiden derovre på fastlandet. Når jeg havde fri, kunne jeg bare sidde der og glo. Hjemme kunne jeg tage ud og fiske eller ud og samle rav. Det var ikke noget liv for mig, så jeg gav op og flyttede tilbage til Fanø, siger Jens Peter.

Jens Peter og hans kone fulgte deres hjerter til Sønderho. Han fik arbejde og uddannelse som smed og VVS-mand, og det var hans liv i de næste 23 år.

Fritiden var rav, strand og hav. Men det var jo bare en hobby, som man ikke kunne leve af eller forsørge en familie med, tænkte han.

– Det vendte en iskold vinternat, hvor jeg reparerede et oliefyr hos en gammel mand her på øen. Han havde en ravslibemaskine, og den kunne jeg næsten ikke holde øjnene fra. Vi snakkede om alt det rav, vi hver især havde fundet, og den gamle mand beklagede, at han ikke længere kunne se så godt, så han ville godt forære mig sin ravslibemaskine, hvis jeg ville have den? Om jeg ville! Jeg satte den til samme aften, siger han.

Jens Peter fandt hurtigt ud af, at han kunne lide at slibe rav, og hans kone fandt ud af, at han mente det alvorligt, da han lavede familiens badeværelse om til værksted med ravslibemaskinen. Derefter så hun ikke meget til manden mere. Han havde fundet sin store interesse.

– Jeg havde jo masser af rav, og det er så spændende at tage et stykke rav i hånden og mærke, hvad det stykke gemmer på, siger Jens Peter. Han bruger ikke store ord om sjælen i ravet, men det er en kendsgerning, at han ser på sit rav med kærlige øjne, og pludselig er det der: Det smukke smykke, der ligger gemt et sted derinde bag den upolerede sten.

– Det greb om sig, det rav. Jeg blev kaldt ravsmeden, og folk begyndte at komme til mig med deres rav og spørge, om jeg måske kunne slibe det for dem og lave et smykke, eller om jeg kunne vurdere, hvor meget deres rav var værd. Til sidst stoppede jeg med mit ”rigtige” arbejde, og åbnede butikken ”Ravsmeden”. Det er 30 år siden nu, og forskellen er, at jeg aldrig mere kommer beskidt hjem fra arbejde, siger Jens Peter.

Rav til alle

Forskellen er også, at han nu egentlig aldrig kommer hjem fra arbejde. Han sidder i sit værksted det meste af tiden, og hvis han ikke er der, er han sikkert på stranden for at lede efter endnu mere rav, og nu har han endda fået hjælp til ”ravøjnene”. Ravlygter. De lyser med ultraviolet lys, som får rav til at lyse i en blå eller stærk gul farve, når man lyser på stenene om natten.

– Det er overhovedet ikke snyd, siger Jens Peter på spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er lidt snyd at bruge en ravlygte i stedet for at lede uden lygte. – Nej, nej, mange mennesker har aldrig oplevet glæden ved at finde rav. Nu har de pludselig en chance. Der er rav nok til os alle. Det findes overalt, især på Fanø, men også på markerne rundt omkring i landet. Faktisk kan de også finde rav inde i København, siger han.

Som barn var det ham, der løb på stranden og fandt rav, som han solgte til ravslibere. Nu er det Jens Peter, der køber rav af folk, der finder det på stranden. Han vurderer det og tilbyder en pris, og prisen er meget forskellig. Den kan variere fra 500 kroner per kilo rav til 20.000 kroner. Det afhænger af, hvor fint ravet er.

Jens Peter har fundet meget smukt rav, men han er ikke blevet millionær på sin hobby, og det er heller ikke pengene, der betyder noget. Det er ravet. Værkstedet er fyldt med rav i mange kvaliteter, store og små stykker, rav med insekter, rav med fine tegninger, rav der ligner uanselige småsten og venter på at blive slebet og poleret, Halskæder, ringe, vedhæng, brocher. Jens Peter laver det meste og reparerer også smykker.

Han er 71 år og tænker ikke på at gå på pension. Det er jo hans hobby at slibe rav, og han mangler ikke noget, siger han. Og dog:

Han kunne godt bruge en rask lille storm.