Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Tekst og musik: Niels E. Jørgensen
Tiden den går,
og vinter bli'r vår,
og solen begynder at skinne.
Alting bli'r grønt,
det er da så skønt
med travlheden ude og inde.
Ude omkring
står mange på spring,
men hvorfor dog søge i blinde.
Tag dog en tur over salten sø
og find så vor dejlige ø.
For Samsø har det hele,
marker og bakke og skov.
Og det vil vi godt dele
med dig, hvis du blot gi'r os lov.
Så hvorfor gå og skele
til andre og deres behov,
når Samsø har det hele,
ja, her er der fest, her er sjov,
ja Samsø har det hele,
for her er der fest, her er sjov.
Hede mod nord,
et rev og en fjord,
hvor fugle så trygt bygger rede.
Søger du strand,
det reneste vand,
behøver du aldrig at lede.
Skov med en sti
og straks er du fri,
fra morgen til solen er nede.
Langt væk fra storby
med stress og tvang,
her lyder det gang efter gang.
At Samsø har det hele
marker og bakke…
Tingene gror
og sætter sig spor,
her har vi en ren atmosfære.
Vi gi'r en hånd,
og vi knytter bånd,
som aldrig får lov til at snære.
Er du lidt trist,
du føler til sidst,
her er dog så dejligt at være.
Her der fred -
her er højt humør,
og dagen får atter kulør.
For Samsø har det hele,
marker og bakke…
Indsendt af Ejnar Stjerne, Samsø
Se også:
Sange fra de danske øer