Se dig altid for

Fredag, 26. marts 2010
af Redaktion
Det kan gå gruelig galt, hvis man forveksler et wc med et bederum!
Foto: Privat
Foto: Privat

SORØ: Sådan skriver Per Birk fra Sorø om en tur til Bali, hvor han efter en lang flyvetur var blevet så trængende, at han i al hast forlod sin kone ved lufthavnens bagagebånd. - Da jeg ikke kunne få øje på et toilet, men så en masse mænd gå ind ad en dør, fulgte jeg efter i tiltro til, at det var toilettet.

Bederum i stedet for baderum
Vel indenfor kunne jeg nu godt se, at med den stilling, mændene indtog, var de nok ikke kommet i samme ærinde som jeg. Så jeg skyndte mig ud, hvor jeg blev modtaget af min skraldgrinende kone og skudklart fotografiapparat. Og billedet taler vist for sig selv, fortæller Per, der næppe én gang til tager fejl af et bederum og et herretoilet.

Af Ole V. Hansen

LÆS OGSÅ:
Vandt til en dejlig rejse
Fra Afrika til Bornholm