Sjældne The Beatles-plader kommer på auktion i Aarhus

Den 2. februar har du mulighed for at gøre et kup, hvis du er The Beatles-fan. En sjælden samling kommer på auktion, men den kræver, at du har pengepungen i orden.
Af: Anita Lauridsen Banner
Et stak Beatles-plader
Beatles-samlingen omfatter bl.a. lp'er, ep’er, singler og soloudgivelser.
Foto: Bruun Rasmussen
Annonce

"Love, love me do, you know I love you ..." Efter The Beatles fik deres gennembrud i 1962 med den legendariske ørehænger, var de nærmest ustoppelige op gennem 1960'erne.

Hit efter hit sprøjtede de ud fra pladesudiet på Abbey Road i London , og til de udsolgte koncerter dånede kvinderne på stribe, når John Lennon, Paul McCartney, George Harrison eller Ringo Starr blinkede eller sendte dem et skævt smil.

Det er efterhånden rigtig længe siden, men musikken er hængt ved, og er man ægte Beatles-fan, har man selvfølgelig ikke skilt sig af med de gamle plader.

Unik samling til salg

En af dem, som har opbygget en imponerende samling, der spænder over stort set hele The Beatles’ udgivelseshistorie, er den nu afdøde Arne Terkelsen fra Horsens.

Samlingen omfatter adskillige vinylplader – både lp’er, ep’er, singler og soloudgivelser – samt originale bøger og booklets, fotos og officielle boxsets med cd’er og dvd’er.

Mandag den 2. februar 2026 sættes hele baduljen på auktion hos Bruun Rasmussen i Aarhus.

Blandt højdepunkterne finder man den originale modermatrice til megahittet “Eleanor Rigby”, der blev udgivet den 2. august 1966. Matricen, en jernskive, som en lp eller single er støbt efter, er indrammet og vurderet til 8.000-10.000 kr.

Et single-pladecover med The Beatles og en singleplade.
”The Beatles: Hottest Hits” var kun i handlen i en kort periode.
Foto: Bruun Rasmussen

Ud over Arne Terkelsens samling byder auktionen bl.a. også på den originale førsteudgave af opsamlingsalbummet ”The Beatles: Hottest Hits” fra 1965.

Albummet var kun i handlen i en kort periode og eksisterer i blot 3028 kendte eksemplarer, hvilket gør det yderst sjældent på markedet. Det udbudte eksemplar er vurderet til 3.000-4.000 kr.

Annonce

De øvrige genstandene i The Beatles-samlingen ligger på vurderinger til mellem 1.000 og 10.000 kr. De kommer som sagt på Bruun Rasmussens onlineauktion den 2. februar og kan opleves fysisk i Bruun Rasmussens afdeling på Søren Frichs Vej 34D i Aarhus.

Vil du prøve lykken, kan du allerede nu lægge et bud på Bruun Rasmussens hjemmeside.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.