Stine er øens eneste jordemoder: Det bedste er tiden

Det var en eftermiddag på fødegangen i Hjørring, da Stine Thorsmark Ravnskjær fik beskeden fra jordemoderchefen: Stillingen som jordemoder på Læsø var blevet ledig. Hun vidste med det samme, at det var drømmestillingen.

Her ville hun få mulighed for at få en langvarig relation til den fødende. Et inderligt ønske hun havde haft længe.

Hun kunne ikke vente med at fortælle nyheden til sin mand, til hun kom hjem, så med bankende hjerte skrev hun en sms til ham: ”Jordemoderstillingen på Læsø er blevet ledig. Hvad gør vi?”

Da hun læste svaret fra sin mand, kunne hun ikke lade være med at smile over hans umiddelbare begejstring og mod. Hans budskab var ikke til at tage fejl af: ”Vi køber ikke et hus, men lejer et i stedet, og jeg får et arbejde på Læsø”. Og det var alt, hvad Stine kunne drømme om.

– Jeg var overrasket over, at han var klar til at give slip på hverdagen på fastlandet og kaste sig ud i at flytte til Læsø. Det var så vildt og magisk, hvordan vi var enige om beslutningen; at flytte vores fire børn ud af deres skole, flytte fra vores hus, vores venner og finde et arbejde til min mand, siger 46-årige Stine og tilføjer:

– I virkeligheden var det ikke en svær beslutning. Det var på mange måder et eventyr, der stod og ventede på os.

Ikke længe efter stod Stine, hendes mand og parrets fire børn på færgen mod Læsø og kiggede over på øen, der skulle blive deres nye hjem.

Hjemmefødsler

Allerede da Stine studerede til jordemoder, vidste hun, at hjemmefødsler var det, hun brændte mest for. Og da de fleste fødsler på Læsø er hjemmefødsler, følte Stine, at stillingen var som skabt for hende. For Stine har det at føde hjemme nemlig stor betydning for fødslens forløb.

– Hvis den fødende ikke har komplikationer under sin fødsel og er tryg ved at føde hjemme, så viser forskning, at det er bedre at føde hjemme i trygge omgivelser, siger hun og tilføjer:

– Fødsel styres af hormoner og påvirkes af kvindens følelse af tryghed, så det kan være svært for kvinden at føde, hvis hun er utryg. Hjemmefødsler kan give ro, mindske smerter og forkorte fødslen, da kvinden er tryg i eget hjem. Det skaber også en bedre ramme for faren, som kan støtte uden forstyrrelser fra skiftende fagfolk.

Det kræver, at graviditeten er helt ukompliceret, før at der anbefales en hjemmefødsel. Er der komplikationer, eller ønsker kvinden at føde på fastlandet, tager Stine med på fødegangen, når hun har mulighed for det. For Stine er det nemlig vigtigt at være med hele vejen.

Men når man bor på en ø, er det ikke altid lige let at komme til fastlandet. I hvert fald ikke, hvis færgen er aflyst på grund af f.eks. en storm. Og vejret tager ikke hensyn til den slags – at en kvinde er i fødsel og skal føde på fastlandet.

– Engang var der varsling om voldsom storm, og den fødende skulle over på fastlandet og føde. Færgefarten var indstillet, og vi blev derfor nødt til at ringe efter helikopteren, der kunne fragte os sikkert over. Helikopteren gyngede meget i blæsten, men heldigvis kom vi sikkert frem.

Den dybe relation

Det kan variere fra år til år, men Stine har omtrent ti fødsler om året. Hun er med hele vejen, fra de første to graviditetsstreger til et år efter fødslen, og hun følger forældrene og barnet tæt.

– Det er magisk at følge et par gennem graviditeten og se, hvordan de forbereder sig på fødslen og forældreskabet med gode refleksioner. Hvordan kvinden bliver tryg og går ind i fødslen med power, og når faren ser det lille nye liv komme til verden – det rører mig hver gang.

Oplevelsen af, hvordan forældrene udvikler sig fra første jordemoderkonsultation til et år efter fødslen, er noget af det mest betydningsfulde for Stines arbejde som jordemoder.

– Det er virkelig det, der nærer mig i det her arbejde.

Tid og kvaliteten er det vigtigste for Stine som jordemoder, og det føler hun, at hun får opfyldt på øen. Det bedste for hende er, at der er tid til at få skabt en tryg relation hos kvinderne. Det giver en anden kvalitet og relation end på en fødegang, føler hun.

Sommetider joker hun med, at hun har været så knyttet til børnene, at hun ville kunne genkende dem på deres hjertelyd.

– Jeg tænker ofte, at hvis jeg fik bind for øjnene, så ville jeg kunne genkende hvert et barns hjertelyd. Så meget har jeg lyttet til dem, griner hun.

Hver sommer bliver der afholdt en sommerfest på havnen i Vesterø med underholdning og aktiviteter. Her har Stine fået en særlig opgave – en, hun faktisk selv har bedt om.

– Hvert år får jeg lov til at male børnenes ansigter med ansigtsmaling. Og det er så fantastisk at se dem. For det er jo mine børn. Jeg føler en stor tilknytning til dem alle. Det er også så vildt at tænke på, at de første børn, jeg hjalp til verden på øen, skal begynde i skole til sommer.

Sætter storken

Udover sin jordemoderstilling arbejder Stine også som sundhedskoordinator på øen. Her står hun blandt andet for øens mødregruppe, hvor hun hver anden uge samler kvinderne til en snak om et relevant emne.

Her får de åbnet op om deres følelser, tanker og nogle af de udfordringer, der kan være i moderskabet.

– Jeg har en mission med mødregruppen. Jeg vil gerne vise, at vi alle er gode til noget – ingen behøver at være gode til det hele. Derfor oplever jeg også stor tillid fra kvinderne, som kommer til mig med deres udfordringer i moderskabet.

Det er en stor fordel for Stine, at hun har en tæt relation til kvinderne. På den måde kan hun nemlig skabe et netværk for dem, fordi hun kender dem så godt og ved, hvilke udfordringer de hver især har.

– Det er så vigtigt at få bygget et netværk op, hvor mødrene kan støtte hinanden. Det kan også være, hvis en mor mangler en specifik sutteflaske eller brystpumpe, så kan de skrive til mig eller inde i vores mødregruppe. Der går ganske kort tid, så får man det, amn mangler. For her på øen hjælper vi hinanden – der er jo ikke lige en BabySam rundt om hjørnet.

For Stine har det også været vigtigt at lave en fædregruppe, hvor småbørnsfædrene på øen kan mødes sammen med deres børn. Derfor samler hun den første lørdag i måneden fædrene, så de kan få opbygget en relation.

– Gruppen består af fædre, der er forældre til et barn mellem 0-3 år, for det kan blive en udfordring at samle mænd udelukkende til nyfødte, når man bor på en ø.

Udover at være jordemoder og arbejde som sundhedskoordinator er Stine også ammevejleder og træner for et efterfødselshold.

Hun har mange forskellige arbejdsopgaver og en alsidig hverdag. Men en af hendes vigtigste og bedste opgaver er hun ikke i tvivl om.

– Det er mig, der sætter storken foran huset, når en ny Læsø-baby er kommet til verden. Det er simpelthen det fedeste, at jeg har storken. Engang havde jeg en fødsel tæt på mit kontor, og da jeg gik gennem Byrum med storken, kunne jeg se folks nysgerrige blikke.

Generelt oplever Stine en stor fælles glæde over de nye beboere på øen.

– Folk er meget stolte over øens børn og nysgerrige, når de kan se, at min bil holder i indkørslen hos en højgravid. Det er meget smukt, at vi alle værner om øens nye beboere.

Når Stine har fået tilladelse fra de nybagte forældre, har hun en aftale med en journalist fra Læsøposten, hvor hun sender notater ind om øens nye baby.

På denne måde får øens befolkning nyheder om fødslen. Men indtil da holder Stine det hemmeligt.

– Det er først, når forældrene selv er klar til, at resten af øen skal vide, at der er kommet en ny ø-baby.

På rette hylde

Da Familie Journal skulle lave en aftale med Stine i forbindelse med vores besøg på Læsø, var beskeden klar: ”Jeg vil rigtig gerne, men jeg kan ikke lave en fast aftale, for jeg ved aldrig, hvornår der er en kvinde i fødsel”. På mange måder beskriver det Stines liv – hun er næsten altid på vagt.

– Jeg skal være på øen uden undtagelse fra den gravide er 37 uger henne i graviditeten og indtil fødslen, der jo sagtens kan ske i uge 42. Tre døgn efter fødslen skal jeg tage hælblodprøve, og fem døgn efter fødslen skal jeg til etableringsbesøg som sundhedsplejerske. Og så skal jeg have mulighed for at komme, hvis forældrene ringer og har bekymringer, fortæller hun.

Selv om Stine nyder sit liv som jordemoder på øen, er der alligevel ting, hun har måttet ændre i sit liv for at kunne varetage sin stilling bedst muligt.

– Jeg kan ikke bare komme til jul hos mine forældre på fastlandet eller tage til en konfirmation eller fødselsdag. Meget af mit liv handler om, hvornår de gravide har termin. Det kan godt være et savn og en udfordring. Der er også mange ting, jeg ikke gør længere. Jeg drikker ikke alkohol længere, for jeg skal til enhver tid være klar til en fødsel. Døgnet rundt, siger hun og tilføjer:

– Der er nogle steder, hvor jeg ikke kommer på øen, fordi der er for dårlig dækning. Min familie og jeg har en sejlbåd, men det kan være en udfordring for mig at tage med ud at sejle, fordi det kan være svært at komme hurtigt hjem til den fødende, hvis det bliver aktuelt.

Alligevel er Stine ikke i tvivl om, at det var en af de bedste beslutninger, da hun og familien for 6,5 år siden flyttede til Læsø. Parrets børn er i dag 15, 17, 19 og 21 år. De tre store er flyttet til fastlandet, mens den yngste stadig bor hjemme.

Hendes mand har også fået et arbejde og nyder at bo på øen. Og hun har ikke fortrudt et eneste sekund.

– For mig er det drømmejobbet at være jordemoder på øen. Et roligt liv med tid og nærvær til de gravide, hvor jeg ikke føler mig stresset. Det hele er præcis, som jeg drømte om.