Susanne Storm skulle lige vænne sig til en bestemt tanke

Mehdi Avaz’ familiefilm ”Børnene fra Sølvgade tager kampen op” – film nummer 2 efter Renée Toft Simonsens populære bogserie - er nu aktuel i landets biografer. De forældreløse Tristan, Katinka, Kirk og Petra er flyttet ind hos Miss Nelly og Brian, men deres morfar og mormor opsporer dem og vil have dem hjem at bo på deres slot. Bedsteforældrene har loven på deres side, men børnene vil helst blive, hvor de er. Søren Pilmark og Susanne Storm spiller morfar og mormor.

Hvordan vil du beskrive børnenes mormor som person?

– Hun har været gift med sin velhavende mand i mange år. Men forholdet til deres eneste barn har været kompliceret, og nu er hun forsvundet. Der er derfor stor sorg og smerte under overfladen, når de sætter alt ind på at få kontakt med deres børnebørn og få dem til at flytte ind. I børnenes øjne er bedsteforældrene nærmest skurke, der vil fjerne dem fra en lykkelig tilværelse. Men mormoren er bindeleddet, der taler for, at tingene ikke bare skal trumfes igennem, og at der ikke skal være skældud og dårlig stemning i luften. Hun har ikke så meget at skulle have sagt, men får alligevel på sin egen stille måde gennemført nogle ting. Hun er et fordomsfrit menneske, der er fuld af kærlighed til børnene, og som samtidig har stor sympati for Nelly og Brian, der har taget dem til sig.

Ser du dig selv mest som skuespiller eller kunstner?

– De seneste år er det min kunst, jeg har haft mest fokus på. Jeg arbejder i beton og laver skulpturelle krukker og relieffer og har atelier både i København og i Ligurien i Italien, hvor min mand og jeg er i gang med at renovere hus i bjergene. Film og teater er holdarbejde, men når jeg dyrker min kunst, er det mit udtryk alene. Og med tiden og alderen har jeg fundet stor frihed i at gøre tingene selv og stå ved det, jeg laver. Det er det, der føles mest rigtigt for mig her og nu, og omverdenen har taget godt imod det. Men jeg nyder også fra tid til anden at være tilbage foran kameraet og arbejde sammen med et hold skønne og dygtige kolleger. Det var dejligt at lave ”Børnene fra Sølvgade”-filmen, som tilmed rummer en fin fortælling. Men jeg skulle lige vænne mig til, at jeg nu har nået en alder, hvor jeg kan spille mormor.

Hvem inspirerer dig?

– Både når vi taler skuespillere og billedkunstnere, er det inspirerende, når en person ikke kun er fagligt dygtig, men også har frihed og fandenivoldskhed i sit udtryk. En skuespiller som Al Pacino kan på ingen tid bevæge sig fra at være rolig til at ryge i luften. Også Matthew McConaughey er mageløs. Hans præstationer er helt forskelligartede, men altid eminente. Jeg ser alt, hvad jeg kommer i nærheden af med ham på rollelisten. Af hjemlige billedkunstnere vil jeg fremhæve Cathrine Raben Davidsen, som har et væld af udtryksformer at gøre godt med.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Det var en stor oplevelse, da jeg udstillede på festivalen 3daysofdesign i juni. København emmede af kunst og spændende events i de tre dage. Og byen vrimlede med design- og kunstinteresserede, der strømmede til fra ind- og udland.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– I 2015 modtog jeg en Bodil for mit skuespil i filmen ”Klumpfisken”, og det var skønt at få den anerkendelse. Ovenikøbet fik min medspiller Henrik Birch også en Bodil. Prisuddelingen var en smuk afslutning på en lykkelig proces. Filmen blev lavet for små midler og var ikke selvskreven til at blive en succes. Men den blev flot modtaget, og ikke mindst kritikerne var helt med på, hvad det var for en film, vi havde stræbt efter at lave.