Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Det er nok de færreste af os, der tænker på julegaver i februar, men Tana Kretzschmer fra Holbæk har det lige omvendt.
Kalenderen siger oktober, da Familie Journals udsendte kigger forbi Holbæk, men Tana har allerede helt styr på familiens kalendergaver og julegaver.
Det har hun faktisk haft længe, indrømmer hun, for når man køber alle julegaverne brugt, er det en fordel at være ude i god tid.
– Jeg vil ikke sige, at jeg begynder, for jeg stopper aldrig, griner den 50-årige tidligere modedesigner og mor til to voksne børn.
– Jeg køber julegaver hele året, når jeg føler, at jeg falder over noget, som passer til dem, jeg giver gaver til.
For 15 år siden tog Tana en beslutning om fremover kun at købe brugte gaver. Også hendes julepynt har haft tidligere ejere, og nisseposerne, som familiens kalendergaver havner i, er syet af gamle juleduge. Således bidrager hun til en ny udvikling, hvor genbrug og bæredygtige julegaver sniger sig ind under juletræet, men for Tana handler det ikke om at være med på den seneste trend.
– Jeg har gjort det længe før, det blev moderne, siger Tana og griner. For hende handler det snarere om at vende tilbage til det, julen i virkeligheden handler om.
– Det handler jo om at få det ned på et andet niveau. Der er ingen rigtig glæde i de her julegaver mere, fordi der er alt for mange af dem. Når vi så giver sådan en overflod, kommer det til at handle om penge især. Og der kan jo være familier, som ikke har så mange penge, som kan føle sig presset til at købe sådan nogle dyre gaver, siger hun og tilføjer så:
– Det er jo et tidspunkt på året, hvor du kan vise nogle mennesker, du har kær, at du holder af dem. Og der er det bare ikke beløbet, det kommer an på.
Det gælder især gaver til børn, mener Tana, som selv har et barnebarn, Werner på tre år.
– Børnene drukner i gaver. Det er jo stukket fuldstændig af, hvad de skal have for!
Derfor vil hun hellere holde udkig på loppemarkeder og i genbrugsbutikker efter lige netop det legetøj, som hendes barnebarn er vild med for tiden. For der er masser af godt legetøj derude, som savner nye ejere, fortæller hun:
– Det kan jo være sådan nogle helt klassiske ting, som børn ønsker sig, Paw Patrol og alt muligt. Det er jo ikke færdigt af, at der er ét barn, der har brugt det. Og det er jo fint, at der er nogen, der sælger det videre, og så kan man jo få meget mere for pengene. Eller man kan bruge færre penge.
Men hvor børn som regel er nemme at købe genbrugsgaver til, kan voksne være en større udfordring, lyder det fra den rutinerede genbrugshaj. For at ramme plet med sine indkøb må Tana derfor bruge tid på at sætte sig ind i, hvad modtageren går op i og eventuelt samler på. For hendes mors vedkommende er det de store Irma-krus, der hitter, mens lillebrorens hustru samler på en helt bestemt slags blomstret kagedåse.
– En del af kunsten i det her er jo også at kende modtageren godt nok til at vide, hvad de ville blive glade for. Og Tana er ikke i tvivl om, at hendes indsats er værdsat.
– Jeg kan jo se, at de bliver helt vildt glade for det.
Familie og venner har forlængst vænnet sig til, at Tana udelukkende giver genbrugsgaver, og de er selv gået med på idéen. Meget af Tanas elskede julepynt har hun fået af andre, som har sat sig for at glæde hende med en helt personlig genbrugsgave.
– Jeg kan meget bedre lide at give gaver end få gaver, men jeg bliver selvfølgelig også glad, hvis der er nogen, hvor jeg kan se, at de har tænkt over det. Fordi det handler ikke om penge. Det handler om at give en gave og blive glad for at opdage, at der er nogen, der har tænkt på én.
Rundt om i Tanas hjem hænger farvestrålende julepynt fra stort set hvert årti af det forgangne århundrede. Når Tana foretrækker at give og modtage ting, der har mange år på bagen, er det også et spørgsmål om kvalitet, forklarer hun:
– Jeg synes også, at det, der er med gamle ting, er, at der er en anden kvalitet i det. Selv i Kina var kvaliteten bedre i gamle dage.
For det har ikke kun betydning, hvor tingene er produceret, pointerer Tana.
– Det er ikke kun det, det er simpelthen også noget med den måde, man gjorde sig umage med at lave ting, som man overhovedet ikke ser i dag.
Hun prikker forsigtigt til en lille skorstensfejer, der hænger og svajer fra en grangren i hjørnet.
– Altså, prøv lige at se detaljerne her! Det finder du ikke mere i dag, siger Tana og uddyber:
– Helt generelt kan jeg nok bare godt lide ting, hvor man har gjort sig umage, og det synes jeg simpelthen, man gør for lidt i dag. Det hele handler om masseproduktion og pris.
Og her ved Tana, hvad hun taler om. Bag sig har hun en lang karriere i den danske modebranche, som hun i dag har forladt.
– Der var simpelthen så meget i den verden, jeg ikke kunne leve med. Det er jo en industri, der vil have mere og mere, hurtigere og hurtigere. Men det mest bæredygtige, vi overhovedet kan gøre, er at bruge tingene så lang tid som muligt.
Derfor gør hun også en dyd ud af selv at sælge de ting videre, som hun ikke længere har brug for. Det gør hun blandt andet på Instagram under profilnavnet @Loppelove.
Selv om det ikke er noget, hun selv oplever, kan Tana godt se, at andre kan føle et forventningspres om kun at købe og forære nye gaver – og gerne til et minimumbeløb.
– Jeg tror faktisk, at rigtig mange i min generation føler, at hvis man skal give en ordentlig gave, så skal man bruge et vist beløb på den. Derudover kan der jo også være noget tabu omkring genbrug i det hele taget.
Men det er et tabu, som Tana håber, at vi snart kan gøre op med.
– Det er i orden at give noget, som er brugt, slår hun fast.