Traditionen tro: Julegaven og dens historie

Den nyeste PlayStation, en cykel med støttehjul eller måske en lille hundehvalp? Som julegave fejler idéerne ingenting, men det er umiddelbart svært at se for sig, at nogen af disse skulle hænge og dingle på juletræet i timevis.

Derfor siger det næsten sig selv, at gaveregnen bogstavelig talt var af en helt anden tyngde, da man tilbage i 1800-tallet bandt samtlige gaver om grangrenene. På den måde tjente de også formålet som julepynt, i hvert fald indtil de på et tidspunkt blev pillet ned og fordelt.

Førnævnte gaveidéer ville i så fald kræve et træ af stål eller et lignende massivt materiale, og det er der intet, der tyder på, var tilfældet. Desuden kunne dette potentielt give udfordringer under juletræsfældningen, men det er en anden snak.

Lune, velmente sokker

For nu skal det handle om gaverne, der, som mange øvrige juletraditioner, i begyndelsen var forbeholdt det bedre borgerskab. Denne skik kan spores tilbage til første del af 1600-tallet, før den i løbet af 1800-tallet spredte sig til de mere gennemsnitlige hjem.

Dog var forskellene stadig til at få øje på. Hvor de mere velstillede familier forærede særligt børnene goder, der kunne forsøde hverdagen, i form af legetøj, fik de øvrige samfundsklasser blot en enkelt og langt mere praktisk gave. Det kunne for eksempel være et par lune sokker til vinteren.

I dag er det svært at forestille sig et dansk barn, der ikke vil opfatte en sådan julegave som en regulær straf rettere end som en velment, kærlig gestus.

Var man blandt de bedre stillede, som altså fik glæden af legetøj, var et typisk eksempel på dette en dukkeseng til pigerne og et sværd til drengene. Blandt begge køn var også trælegetøj i form af Noas Ark populært, selvfølgelig med massevis af små dyr, også skåret i træ.

Børnenes fest

Det var uindpakkede julegaver, der for et par hundrede år siden hang og dinglede for øjnene af nysgerrige sjæle. Men selv om gaverne selvsagt var ganske synlige, blev spændingen bibeholdt; ingen vidste jo, hvem der fik hvilken gave.

I dag er det nok de færreste børn, der vil kunne administrere at skulle betragte potentielle gavers gyngen frem og tilbage i time- og måske endda dagevis. Faktisk bliver det mere og mere almindeligt, at de mindste får lov at pakke en gave op først på dagen for på den måde bedre at kunne håndtere, at der endnu ”er længe, længe til”.

Så er det selvfølgelig heldigt, at det i mange familier er ganske utænkeligt, at børnene ”kun” modtager en enkelt julegave.

Lige sådan er der i dag helt andre krav så at sige til de mange gavers indhold. En blød pakke er nemlig langt fra attraktiv hos de mindste, hvor den ofte mest af alt modtages med noget, der minder om utaknemmelighed.

En allerede brugt gave?

Kan man nu også tillade sig det? At forære nogen en julegave, som allerede har været i brug? Måske ikke, hvis det drejer sig om en deodorant eller en Mars-bar, men snakker vi brugskunst, beklædning og legetøj er svaret et andet.

Coop Analyse kunne sidste år fortælle, at over halvdelen af voksne danskere med glæde ville modtage en genbrugsgave, ligesom flere også købte julegaverne brugt. Her er tallet dog noget lavere, nemlig 23 procent, men det er altså værd at bemærke, at dette er en stigning på hele seks procent sammenlignet med 2023.

Ikke overraskende er det blandt de yngre danskere, at velviljen er størst, både når det handler om at give og modtage julegaver.

Men hvem ved? Måske bliver det i løbet af det næste årti genbrugsbutikkerne, der omsætter for allermest i julemåneden.