
Fiktion

Hele sit liv havde Johanne fulgt reglerne. Hun så sådan på det, at regler var skabt for at blive fulgt, og hvis alle bare gjorde netop dét, ville verden være et meget bedre sted.
I den lille by, hvor hun var vokset op, var de fleste gode til at følge reglerne. Det betød, at man kunne efterlade hoveddøren ulåst, når man tog hjemmefra, ligesom man kunne stole på, at ens cykel holdt og ventede ude foran Brugsen, når man var færdig med at handle. Hvis det altså var der, man havde efterladt den. Det var velkendt, og det var trygt.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.