Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Der er kaffepause i Landmandsbanken, og snakken går. Men den 23-årige bankelev Ulla Bøgetoft sidder tavs og kigger trist ned i bordet. Hun formår ikke at tvinge et eneste ord frem. Ulla lider nemlig af den sjældne sygdom selektiv mutisme, som direkte oversat betyder periodisk stumhed. Det vidste hun bare ikke dengang.
Ulla vil gerne møde andre med selektiv mutisme
- De eneste gæster, jeg får, er min mor, som kommer et par gange om året, og så har jeg en god bekendt, der besøger mig indimellem. Men ellers skal jeg ud ad døren for at møde mennesker, og det er jo noget af det, jeg ikke er så god til. Jeg ville så gerne, at andre voksne med mutisme kom ud af busken. Vi kunne danne en forening for at hjælpe og støtte.
Kontakt Ulla på mail ulla_bogetoft@hotmail.com
Kunne godt tale derhjemme
Ulla, der nu er blevet 53 år, fik først for to år siden fik sat diagnose på sin besynderlige sygdom. - Mine forældre opdagede aldrig, at jeg egentlig var syg, husker Ulla, som fortæller, at hun i trygge omgivelser har nemmere ved at tale. - Derhjemme følte jeg mig jo ikke udsat på nogen måde og talte derfor næsten som mine to søskende. Først da Ulla selv fik en søn, fik hun modet til at åbne op ved at skrive et brev til sin mor om, hvordan hun altid havde haft det med sit tavse helvede. - Jeg fortalte i brevet, hvor rædsomt jeg havde haft det i skolen og stadig havde det, siger Ulla.
Smed lykkepillerne ud
Ullas brev blev vel modtaget af hendes mor. - Hun rådede mig til at gå i behandling, hvilket jeg forsøgte. Lægen sendte mig til psykiater, som gav mig nogle piller, der svarede til det, vi i dag kender som lykkepiller. Men Ulla smed pillerne ud og meldte sig til forskellige aftenskolehold for at finde et fællesskab, hun kunne blive en del af. - Jeg prøvede gymnastik, yoga, diskodans, svømning, stenografi og forskellige andre kontorkurser, men i længden endte det hele hver gang med samme resultat: Nemlig at jeg sad tavs og udelukket, mens de andre nød fællesskabet.
Opdagede sygdommen i et tv-program
Da Ullas søn Daniel besluttede at flytte hjemmefra i 2006, fik Ulla alligevel brug for psykiaterens tilbud om piller. - Jeg indvilligede i at begyndte på lykkepillerne. Og det har jeg ikke fortrudt!, siger Ulla. En anden oplevelse, der gav Ulla stor lettelse, var en tv-udsendelse, "De tavse børn", som blev sendt første gang for to år siden, og som netop handlede om mutisme. - Jeg sad og stortudede, da jeg så udsendelsen, for endelig kunne jeg se, at jeg ikke er skør, men at der rent faktisk kan sættes en diagnose på den tilstand, jeg befinder mig i, fortæller Ulla.
Af Mary Steengaard
Læs også:
Eget firma trods sygdom