Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Morgenen mandag den 15. maj 2007 var som alle andre. 49-årige Vibeke Dalby følte sig frisk og glædede sig til at stå over for 150 gymnaster i Parkhallen i Koldings midtby. Der blev smilet, joket og sagt hej til alle sider. Hun gav nogle instrukser, hvorefter hun gjorde klar til at starte musikken.
Gal med højre side af kroppen
- Men pludselig ryster jeg lidt på hovedet og bliver svimmel. Jeg går lidt videre og lægger ikke mere i det, men jeg bliver rigtig dårlig, og jeg sætter mig ned på hug, stadig med headsettet på, forklarer 49-årige Vibeke Dalby. Vibeke får ondt i den ene side af hovedet, og det er som om, der sker noget i den højre side af kroppen. Når hun skal løfte armen, er den meget modvillig.
Idrætten er simpelt hen min måde at leve på, siger Vibeke, som fem gange har været dansk mester i redskabsgymnastik
"Nu dør du"
- "Nu dør du", tænkte jeg. Jeg vidste, den var helt gal. Jeg koncentrerede mig om at trække vejret helt ned i maven, men samtidig tænker jeg som en gal på, hvor mine børn er henne, tænker deres dagsprogram igennem, mens jeg kæmper med dødsangst. "I må ikke lade mig dø", sagde jeg ligefrem til ambulancefolkene, fortæller hun.
Blev sendt hjem med blodprop i hjernen
Vibeke blev undersøgt på hospitalet, men lægerne valgte alligevel at sende hende hjem. Vel hjemme blev hun puttet, og Hans passede hende, ligesom flere familiemedlemmer lagde vejen forbi. Men snart får Vibeke det så dårligt, at de må tage på sygehuset igen. En rigtig god ide, for lægerne fandt nu en blodprop i hjernens balancecenter, formentlig forårsaget af en svulst på hjertet.
Tilbage efter 3 måneder
Familiesammenholdet er helt i top, og familien - ægtemanden Hans og sønnerne Rasmus, Mikél og Malte - er lykkelige for, at de fik lov at beholde det kvindelige islæt
I en periode efter indlæggelsen, hvor Vibeke ofte måtte omkring sygehuset, fik hun blodfortyndende medicin. Svulsten blev opereret væk, og hun skulle være helt på højkant igen. Kun tre måneder efter blodproppen var hun tilbage hos motionisterne i "Idræt for alle". - Det var alt for hurtigt, og det gav en smule bagslag, erkender hun, men hun ville så nødigt undvære arbejdet med motionisterne.
"Idrætten hjalp mig tilbage til livet"
- Det er også enormt livsbekræftende at komme i et projekt, hvor folk kommer ganske frivilligt. Jeg har en formodning om, at når jeg har et gymnastikhold med mellem 150 og 180 deltagere, så er det fordi, jeg er her. Derfor indebærer det en stor forpligtelse for at være her. Idrætten er simpelt hen min måde at leve på. Det er min livsstil at dyrke idræt hver dag, forklarer Vibeke, der er sikker på, at idrætten hjalp hende til at komme endnu hurtigere tilbage til livet.
Du kan læse mere om Idræt for alle på hjemmesiden her
Læs også:
Lam og stum efter blodprop i hjernen