Bent står op ved femtiden om morgenen, bager vafler eller pandekager, anretter morgenmaden og hælder juice op for kvinderne i sit liv i hjemmet i Højer i Sønderjylland. De to yngste er to og fire år, hans kone er 46 år, og selv er Bent 65 år. Han er far til de to små piger, og han lever et liv, han slet ikke havde forestillet sig. Og han er glad hver eneste dag.
Nu er der hele tiden nogen, der råber far, og det er nye toner for en mand, som i 36 år kun har gået under navnet Bent Skibbro. Hans navn er Bent Schulz-Hansen, men i Tønder er han kendt for at være manden bag restaurant Skibbroen, hvor han har skænket tusindvis af øl op, arrangeret koncerter og festivaler og været på arbejde døgnet rundt. Indtil den dag i 2015, da han satte det hele til salg. For der var sket noget fantastisk i hans liv.
– Jeg havde længe tænkt, at der skulle yngre folk til på restauranten. Det var lange arbejdsdage, der var gang i den, og da jeg så mødte Malene, tænkte jeg, at der var noget mere og noget andet i livet end at være Bent Skibbro – men jeg havde nu ikke tænkt mig at få børn, siger Bent.
Malene havde gennemgået flere fertilitetsbehandlinger i årene forinden sammen med sin eksmand. Uden resultat, for hun kunne ikke få børn, fik hun at vide.
Da hun mødte Bent, var hun 41 år og havde affundet sig med at være barnløs. Selv om hun aldrig ville få sine egne børn, havde hun sit job som socialpædagog, hvor hun arbejdede med andre folks børn. Og så havde hun tid og overskud til sin kunst, for Malene er keramiker.
Kort sagt var hun endelig nået til et stade, hvor hun var – næsten – tilfreds med sit liv. Så tilfreds, at hun ikke var sikker på, at hun overhovedet ville have en ny mand. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt.
– Jeg var til en udstilling i Tønder. Min veninde pegede over på en mand, der stod lidt væk, og sagde: ”Du siger, du har brug for en meget billig fotograf, der kan lave gode billeder af dine ting. Prøv at spørge Bent, han har fotograferet mine heste.” Jeg gik over og faldt i snak med ham, og der gik ikke længe, inden jeg tænkte, at ham måtte jeg bare have fat i. Han var noget helt særligt, fortæller Malene.
Bent kunne fotografere, ret godt endda. Det blev til fine billeder af Malenes keramik, og de to blev også et par, selv om Bent havde sine betænkeligheder.
– Jeg var 61, hun var 41. Jeg tænkte, at det nok ikke var noget holdbart. Jeg syntes, det var en stor aldersforskel, men jeg kunne jo høre på Malene, at det slet ikke var noget, hun spekulerede over, og nåh ja … Så tænkte jeg, at vi bare måtte nyde livet sammen, tage på en masse spændende rejser og se, hvad tiden ville bringe, siger Bent.
Kort tosomhed
– Jeg har været gift før, og min daværende kone og jeg fik en søn for 21 år siden. Han er desværre multihandicappet på grund af en fejl ved fødslen, og det sled på vores ægteskab. Vi kæmpede for vores søn og glemte måske os selv. Samtidig havde jeg meget arbejde, og det endte med, at vi blev skilt for 15 år siden. I dag har min ekskone fået en ny familie, og vores søn bor på et bosted, hvor han trives. Jeg har haft Skibbroen siden 1982, og den har været mit hele og halve liv, men så tog mit liv en drejning. Jeg havde fået Malene, og jeg ville være sammen med hende så meget som overhovedet muligt, fortsætter han.
Tosomheden i huset i Højer fik dog en brat ende. En dag så Malene pludselig fast på Bent og sagde, at der altså var noget, de skulle snakke om. Han nåede at tænke mange tanker, inden hun fortalte ham, at hun var gravid – og det tog næsten pusten fra ham:
– Malene havde jo fortalt, at hun ikke kunne få børn, og jeg havde selv affundet mig med, at jeg ikke ville få flere børn, selv om jeg havde drømt om en stor flok. Nu skulle jeg så alligevel være far igen. Jeg blev meget lykkelig, for det er jo fantastisk at få lov til at blive far. Så måtte vi bare tage det med alderen, når det blev et problem, siger Bent.
Alberte blev født i 2016. Kort tid inden var kroen blevet solgt, og Bent var blevet hjemmegående. Malene havde sit arbejde som socialpædagog ved siden af sin selvstændige virksomhed som keramiker, men først og fremmest ville de nyde deres lille pige.
– Jeg tror, det er en fordel at være ældre forældre, siger Malene. – Jeg har ingen karriereambitioner mere, jeg har fået det arbejdsliv, jeg gerne vil have. Tiden med små børn er så kort, at det er nu, vi skal nyde dem og lægge vores egne behov til side, for børnene er først og fremmest en gave.
Endnu et barn
Som hjemmegående har Bent god tid til at tage sig meget af alt det praktiske i den lille familie.
– Aldrig har jeg støvsuget så meget, som jeg gør nu, siger han med kun lidt beklagelse i stemmen.
Det er ham, der står for at lave mad og passe en del af rengøringen, for Malene går jo på arbejde. Livet er kommet ned i et helt andet gear for den tidligere forretningsmand, der havde mange jern i ilden, dengang han havde restaurant og alle mulige andre interesser, der skulle passes, i Tønder.
Han har stadig travlt. Bare på en anden måde.
Han har også prøvet at stå op midt om natten og træde på en legoklods med bare fødder, ligesom han har haft mange vågne nætter, da børnene var spæde.
For Malene og Bent bestemte sig for at få endnu et barn, så Alberte ikke skulle være enebarn med ”gamle” forældre, og derfor kom Victoria til for to år siden. Men livet er skønt, synes han.
– Det er jo vidunderligt, når Alberte siger: ”Ved du hvad, far?” Og jeg så kan snakke med det lille menneske om alt det, der interesserer hende lige nu. Vi diskuterer, om hun mener, hun vil have en ekstra vaffel eller en ekstra gaffel. Vi snakker om fugle, superhelte og fastelavn. Pigerne kan noget nyt hver dag, og jeg skriver alle deres fantastiske sætninger ned, så jeg kan huske dem, fortæller den meget stolte far.
Han siger, at han ikke ved noget om børneopdragelse, men mange års hundehold har lært ham, at hvis han fløjter, så kommer både hunde og børn. Det kan være smart for en far at kunne fløjte. Den her far kan både fløjte, bage vafler og finde matchende hårsløjfer og små smarte sko frem. Det kan man, når man har tid nok og tålmodighed nok – og det har man tit, når man bliver ældre.
Far i fin form
Malene og Bents piger går i henholdsvis børnehave og vuggestue, men ikke på fuldtid. De har en fast fridag om ugen, og Bent henter dem helst tidligt. Det er således en fordel for børnene at have en far, der går hjemme, men hvad så, når de bliver ældre?
– Jeg er en ”gammel bedstefar”, når de skal konfirmeres, siger Bent aldeles ubekymret og tilføjer:
– Til gengæld gør jeg alt for at give dem gode oplevelser nu, som de kan huske og tage med sig, hvis jeg skulle dø alt for tidligt. Jeg regner med at køre for fuld skrue, så længe jeg kan. Men jeg har også sørget for at sikre både Malene og børnene, så de kan klare sig, hvis de skulle blive alene, mens børnene er små.
Særlig gammel og svagelig virker Bent heldigvis ikke. Han går lange ture hver dag, han ror kajak, og han dyrker sport, han fotograferer og sørger for at holde sig i gang, både fysisk og psykisk. Malene arbejder og er desuden keramiker med udstillinger flere gange årligt. Også hun ved, at det er vigtigt at holde sig i gang, både for deres egen og for børnenes skyld.
Heldigvis har de gode gener i familien Schulz-Hansen. Bents mor, pigernes farmor, er 82 år og selv mor til fem. Hun kommer tit på besøg, så der er håb om, at Bent vil klare sig lige så godt. Pigerne selv er helt sikre på, at deres far er verdens stærkeste far, og selvfølgelig er han det.
