Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Birgitte Magic Gabriel har et stort, rødt hår og et glad smil. Og så er hun tosset med store motorcykler - hun har en matsort Harley Davidson- og er skrap til at skyde med pistol.
– Jeg elsker at køre motorcykel. Følelsen af frihed er fantastisk. Jeg ser og mærker alt omkring mig. Efter sådan en hel dag afsted på motorcykel er jeg fyldt op med gode indtryk.
Siden teenageårene har Birgitte været bidt af fart og motorcykler. En ulykke fik hende dog til at tage en pause.
– Jeg blev en smule bange for det. Men jeg skulle jo op på hesten igen.
Masser af modgang har nemlig ikke fået Birgitte Magic Gabriel til at miste modet. Den 53-årige kvinde bor i idylliske omgivelser i den smukke natur på Djursland. Hendes liv har dog langtfra været lutter idyl. Skæbnen har givet Birgitte mange svære slag. Dødsfald, trafikulykker, sygdom og kroniske smerter har sat sine tydelige spor i hendes tilværelse.
Læs også om 23-årige Emilie, som gerne vil være formel 1-mekaniker
Først mistede Birgitte som ung sin mand og faren til hendes dengang 5-årige datter. Claus døde på hospitalet efter en motorcykelulykke. Kun 26 år.
Birgitte har døtrene Ditte på nu 34 år og Tanja på 21, og barnebarnet Mike på 12 år. Men for seks år siden mistede hun endnu en stor kærlighed, ægtemanden Carsten, som døde efter en fejloperation.
– Det var fuldstændig ubegribeligt. Da Carsten døde, sagde jeg, at jeg aldrig ville forelske mig igen eller leve sammen med en mand. Jeg turde simpelthen ikke, for de dør jo fra mig og efterlader mig med tomheden og sorgen.
De tanker fik en gammel ven dog heldigvis talt hende fra for nogle år siden. Nu er de kærester, bor sammen og deler passionen for motorcykler.
Solgte livsværket
Birgitte er uddannet både socialpædagog og fotograf. Hun endte dog med at blive værtshusejer i Aarhus. I mange år drev hun tre værtshuse. Men lungesygdommen kol og svær astma tvang hende til sidst til at sælge livsværket.
– Jeg kæmpede i flere år for at blive på arbejdsmarkedet. Men det gik jo ikke.
For fire år siden blev hun så førtidspensionist, sagde farvel til storbyen og flyttede på landet.
– Det var da et slag for mig. Jeg var ikke engang fyldt 50 og kunne slet ikke se mig selv som pensionist. Jeg var vant til at knokle nærmest døgnet rundt. Der gik noget tid, før jeg slappede af og gav mig selv lov til at nyde at have god tid.
Det fik Birgitte dog ikke lov til at nyde ret længe. For i maj 2013 kørte hun galt på motorcykel.
I første omgang troede hun, at hun var sluppet med en brækket ankel. Men det viste sig senere, at venstre arm og hånd var knust. Med fatale følger. For Birgitte er venstrehåndet, og de fleste fingre er følelsesløse, og armen kan hverken bøjes, drejes eller løftes ret mange grader. Der skal en daglig dosis smertestillende medicin til.
Kun otte måneder efter Birgittes ulykke kom datteren Tanja ud for en alvorlig ulykke.
Datteren havde brækket nakken og fået en svær hjernerystelse, som har ført til en mindre hjerneskade. Trods sine egne skader og smerter bruger Birgitte alle sine kræfter på at hjælpe Tanja tilbage til et tåleligt liv. Datteren har stadig smerter og har fået diagnosen posttraumatisk stresssyndrom.
Læs om, hvordan du laver din egen kryddersnaps
En stor del af Birgittes mentale helingsproces efter ulykker og dødsfald har været modet til at gå helt ind i sorgen. At forsvinde ind i den i flere dage.
– Jeg har tilladt mig at gå helt i sort, når jeg har trængt til det. Bare gå i seng, skrige, græde eller ligge og stirre ud i luften. Det tror jeg, er vigtigt, i stedet for at prøve at fortrænge. Bagefter er toppen taget af.
Midt i processen med sin fysiske genoptræning med daglige svømmeture fik Birgitte den gode idé, at hun også ville gå til pistolskydning. Så hun meldte sig ind i Djurslands Pistolklub.
– Jeg har altid været en drengepige, der var fascineret af våben. Så det var jo oplagt med skydning. Det viste sig så, jeg åbenbart ikke er helt tosset til det.
En pokal og en skinnende guldmedalje afslører, at det mildt sagt må siges at være en underdrivelse. Efter kun få måneders træning
vandt Birgitte her i foråret Danmarksmesterskabet i pistolskydning på 15-meterbane.
Med førstepladsen fandt Birgitte ud af, at hun vist alligevel har et konkurrencegén. Nu har hun fået mod på flere mesterskaber. Lige nu leder hun efter sponsorer, som vil hjælpe med at få drømmen til at gå i opfyldelse.
– Næste mål er de nordiske mesterskaber. Og hvorfor ikke OL i år 2020? Jeg gør aldrig noget halvt, så jeg vil gå hele vejen.