Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Nogle steder i verden bliver mennesker meget gamle.
Skribent for National Geographic, Dan Buettner, har brug syv år på at researche fire samfund, hvor størstedelen af befolkningen lever, til de er over 100 år, og for femina.dk har coach Gitte Koldtoft sammenfattet hans forskning i ti punkter:
Sådan lever de længst
Fælles for de fire steder i verden hvor befolkningen har flest år i deres liv og mest liv i deres år er:
• De dyrker nære relationer med deres familie og venner. Ofte lever unge og gamle sammen, og de gamle bliver respekteret som værende livskloge.
• De går ikke på pension, når de når en vis alder. At have et livs formål, at gøre en forskel, at der er nogle der har brug for en er alt sammen livsforlængende.
• De tror på en kraft der er større end dem selv, dyrker spiritualitet og religion og holder fri om søndagen. De giver sig selv tid til fordybelse og fokuserer på deres indre.
DE FIRE LANDE
De fire lande findes i Costa Rica, Italien, Japan og Californien.
• De spiser stort set vegetarisk med mange grøntsager, ingefær, chili og frugter. Især den såkaldte regnbue diæt, hvor man får grøntsager og frugter i alverdens farver er så rig på antioxidanter, at de styrker immunforsvaret markant.
• De nyder sojaprodukter bl.a. i form Tofu.
• De dyrker let motion og er aktive det meste af dagen. Men ikke noget med maraton løb og "killer"-aerobichold.
• De spiser meget fisk og undgår rødt kød.
• De spiser en diæt der er lav på mættet fedt, sukker, salt, alkohol og de ryger ikke.
• De spiser til de er 80 % mætte. Diverse undersøgelser viser, at folk der spiser færre kalorier end de reelt har brug for lever længere tid og har færre sygdomme.
• Deres sundhedssystem fokuserer mest på forebyggelse.