Danmarks befrielse: Derfor sætter vi lys i vinduerne den 4. maj

Hvert år den 4. maj om aftenen tænder mange danskere levende lys i deres vinduer. Traditionen stammer fra Danmarks befrielse i 1945 og er et symbol på frihed og mindet om afslutningen på den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

En aften, Danmark aldrig glemmer

Det hele begyndte en forårsaften i 1945. Klokken var 20.35, da budskabet lød i radioen fra BBC i London: De tyske tropper havde overgivet sig, og Danmark ville være frit igen den 5. maj efter fem lange år med tysk besættelse.

Krigen var slut og Danmark (på nær Bornholm) var frit igen.

Nyheden spredte sig som en steppebrand. Folk strømmede ud på gader og altaner, de krammede, sang – og hjemme i stuerne skete noget symbolsk: Mørklægningsgardinerne, som havde hængt tungt i vinduerne, blev trukket fra. Og for første gang i fem år kunne danskerne lade lys skinne frit ud i natten.

I videoen herunder kan du høre radioudsendelsen fra BBC med frihedsbudskabet.

En tradition født af frihed

Lysene i vinduerne blev første gang sat frem i 1945 som en symbolsk gestus for den genvundne frihed – og hurtigt blev det et synligt udtryk for afslutningen på mørklægningen under krigen. Men allerede året efter, i 1946, blev lysene også en del af Frihedsfondens indsamling.

Frihedsfonden blev oprettet i 1945 med det formål at støtte modstandsfolk og andre, som var blevet ramt af krigen, herunder krigssejlere, jøder, politifolk og civile, der havde lidt skade under besættelsen. Mange stod uden forsørger eller med dårligt helbred.

Frihedsfonden ydede både akut og langsigtet hjælp. Det kunne være økonomisk støtte til enkefamilier, til modstandsfolk, der havde svært ved at komme i arbejde igen, eller til uddannelse af børn af faldne. Blandt andet blev der opført i alt ni kollegier – kendt som 4. maj-kollegierne – og uddelt fulde stipendier til unge fra modstandsbevægelsen.

For at finansiere hjælpen arrangerede fonden fra 1946 landsdækkende 4. maj-fester, hvor der blev solgt knaphulsmærker, lodsedler, cigaretter og ikke mindst stearinlys, som befolkningen blev opfordret til at stille i vinduerne om aftenen.

Traditionen fortsætter

I takt med at midlerne fra Frihedsfonden voksede, blev behovet for offentlige fester og salg mindre. Den sidste store indsamling fandt sted i 1955. Alligevel fortsatte danskerne med at tænde lys 4. maj.

Traditionen levede videre, selv efter at den oprindelige indsamlingskampagne var afsluttet.

I dag forbindes lysene i vinduerne primært med et symbol på frihed og håb. Men traditionens historiske baggrund handler i høj grad også om solidaritet med dem, der betalte en høj pris under besættelsen.

En smuk stund med plads til eftertanke

I dag markerer vi dagen på mange måder. Nogle besøger mindesmærker, andre ser gamle film eller fortæller børnebørnene om besættelsen. Men det mest udbredte er stadig det lille levende lys i vinduet.

Kilder: Danmarkshistorien.lex.dk, historie-online.dk, Information, Kristeligt Dagblad.