Ensomhed: En læser fortæller

Jeg var 64 år, da jeg blev enke. Knud havde gennem nogle år været meget syg. Men jeg syntes alligevel, at dødsfaldet kom som en tyv om natten. Jeg havde aldrig før været alene. Jeg havde altid været omgivet af menneske og i lange perioder også af dyr, og nu … ingenting. Pludselig vidste jeg, hvad ensomhed var. Jo, jeg har familie. To døtre og tre børnebørn, men hvad nytter det, når de bor langt væk.

Afstandene i Danmark er ikke særlig store, men man kører ikke et par hundrede kilometer for lige at sige hej. Når familien kommer på besøg, er det noget med planlægning. Jeg elsker, når de kommer. Jeg planlægger i flere uger, og så … Alt for hurtigt er tiden gået, og stilheden i mit lille rækkehus er lammende og næsten til at røre ved. To år efter Karls død foreslog min ældste datter, at jeg skulle flytte til Aalborg, op i nærheden af hende.

Jeg var tæt på at lade mig overtale, men så ville min yngste datter, der bor i København, få endnu længere vej, når hun ville besøge mig. Hvad med vennerne? vil nogen sikkert spørge. Vennerne faldt stille og roligt fra, da Knud døde. Nogle vidste ikke, hvad de skulle sige. De syntes vel, at det var svært at tale med mig efter det, der var sket. Jeg har desuden altid været den stille og lidt tilbageholdende. I vores forhold var det Knud, der trak mennesker hjem til huset.

Læs også: Mille følte sig forladt

Mit yngste barnebarn, Lola, kom og var hos mig nogle dage i ferien.

– Du skulle have en hund, mormor, sagde hun.

– Det er mange år siden, jeg har haft hund, svarede jeg.

– Og hvad så?

Jeg trak på skuldrene. Tanken om at få et dyr lå mig meget fjern. Lola raslede med lokalavisen, så kom hun hen til mig og pegede på en annonce.

– Jeg kan godt huske, da du og morfar havde en lille fransk bulldog. Hannibal var bare så sød. Men se her, der er en opdrætter, der har nogle hvalpe til salg af racen cavalier king charles spaniel. Jeg kender en familie, der har sådan en. Den kræver ikke så meget motion og …

– Stop Lola, sagde jeg, men Lola fortsatte. Der kunne vel ikke ske noget ved at se hvalpene.

Til sidst gav jeg efter, og selvfølgelig faldt jeg for de dejlige hundehvalpe, men jeg skulle nu stadig ikke have hund.

– Hvad skal der ske med sådan en hund, hvis jeg pludselig falder om af et hjerteslag? sagde jeg dramatisk.

– Det gør du ikke, mormor, men hvis det sker, så lover jeg dig, at jeg nok skal tage mig af den. Det ved du også, at mor vil sige.

Slut med ensomhed

Jeg var stadig ikke så meget for tanken, men om natten drømte jeg faktisk, at jeg havde en hund. En lille kærlig sjæl. Dagen efter tog vi igen ud til opdrætteren, og det endte med, at jeg købte en lille han. Lola var jublende lykkelig.

– Nu vil du aldrig blive helt ensom mere, hviskede hun, da hun gav mig en krammer.

Jeg var lige ved at græde, men jeg ventede med at gøre det, til hun igen var rejst.

Ensomhed: Anna blev mobbet hele sin skoletid

To uger senere var hunden klar til afhentning. Charlie, som han hedder, har med sin charme og sit ungdommelige gåpåmod åbnet en helt ny verden for mig. Pludselig fik jeg øje på andre hundeejere. Charlie blev beundret, og jeg beundrede de andres hunde. Jeg fik gode råd om alt muligt, og da jeg begyndte at gå til hundetræning på et hvalpehold, lærte jeg endnu flere mennesker at kende.

Det er nu ikke kun, når Charlie og jeg er i byen, at mit liv er anderledes. Hjemme i rækkehuset er alting også forandret. Jeg føler mig ikke mere ensom på samme måde som før. Charlie er der jo, og han er opmærksom på hver en bevægelse og på hver en ændring i mit humør. Da jeg en dag mødte en tidligere bekendt, der stadig bor i nabolaget, sagde hun til mig, at hun havde hørt, at jeg gik og snakkede stille med min hund, og at jeg skulle passe på, at jeg ikke gav min hund misforståede menneskelige egenskaber.

Før Charlie ville sådan en sætning have slået mig ud. Nu valgte jeg at ignorere den. Jeg trak bare på skuldrene og sendte hende et lille smil. Hvad ved du om livet sammen med en hund? tænkte jeg, og jeg havde overskud til at have medlidenhed med hende.

Nogle synes, det er besværligt med en hund. Den skal luftes flere gange om dagen, og man kan ikke bare rejse på ferie uden at planlægge først. Men det er små bitte problemer, der drukner og bliver til ingenting, når jeg tænker på alle de glæder, jeg har fået på grund af en lille hund med verdens dejligste øjne.

På Familie Journal er der mange dyrevenner ansat. Her kan du se et udvalg af vores søde dyr: