Fanny stod med en syg dreng midt i vildmarken på en ferie i New Zealand, og det eneste, hun vidste, var, at Quintus havde brug for øjeblikkelig hjælp. Da de endelig nåede frem til hospitalet, viste det sig, at Quintus havde diabetes 1. Den variant, man dør af, hvis ikke man får insulin hver dag resten af livet.
Siden dengang for tre år siden, har Quintus fået en ny ven, der hedder Fritzz. Han har verdens blødeste pels, fire poter og en næse, der kan redde liv. Han er en hund efter diabetes.
Quintus fik diabetes
Fritzz er en Vizla, en ungarsk pointer, og et af Fanny Møllers mange talenter er, at hun kan træne hunde – og det talent kom hende til gode, da Quintus og hendes liv blev fuldstændig ændret den dag i New Zealand.
- Jeg tænkte, Quintus måske havde fået en urinvejsinfektion, han drak meget og tissede meget, men jeg ville lige se tiden lidt an. Men så blev han pludselig rigtig dårlig, siger Fanny.
I New Zealand er afstandene sådan, at man ikke bare lige kører ind til byen, så da de endelig nåede frem til hospitalet med Quintus, var hans blodsukkertal på 35, og Fanny lærte på den hårde måde, hvad det betød.
– Et raskt menneske skal have et blodsukkertal, der ligger mellem 5 og 8. Når blodsukkeret er meget højt, skades kroppens indre organer voldsomt. Derfor giver man diabetikeren hormonstoffet insulin, så blodsukkeret falder. Vi blev selvfølgelig både kede af det og chokerede: Vi havde aldrig haft diabetes i vores familie før, og hvorfor pokker skulle det lige ramme en lille dreng, der elskede havregrød og sund mad?
Træner diabeteshund
Quintus er i dag 9 år, og man kunne godt frygte, at han blev ”den der syge dreng, det er synd for.” I stedet er han blevet ”ham drengen med den seje hund”, og det er så afgjort Fritzz’ skyld – og Fannys.
– Quintus er et barn, så han skal ikke tage det fulde ansvar for sin sygdom. Der skal være plads til at gå til børnefødselsdage, lege vildt, spise slik og kager, men samtidig skal han også lære at holde øje med sin krop, så det er virkelig en balancegang at have et barn med diabetes.
– Som mor kunne jeg falde i og prøve at beskytte ham mod alle farlige ting og altid tjekke, hvordan han har det, men jeg skal jo også give slip. Og så fandt jeg ud af, at hvis man kan træne servicehunde til blinde eller opdrætte socialhunde, så måtte man også kunne uddanne en hund til en diabetiker, fortæller Fanny.
Fritzz er fortsat i lære som diabeteshund, for det er en lang og svær uddannelse. Derimod behøver han ikke at arbejde for at lære at være Quintus’ bedste ven. Det er han allerede.
