Gadehunden Zorba dulmede Jeanetts savn

Mandag, 26. april 2010
af Redaktion
Jeanett kunne bare ikke glemme sin første hund Perro. Heldigvis fandt hun en tro kopi på et internet på Rhodos, Zorba Grækersen
 Foto: Henrik Bjerg
Foto: Henrik Bjerg

Olivia på 17 år har ikke det fjerneste imod, at han gør hende selskab i sengen, når hun ligger og læser lektier eller ser fjernsyn. Men, som hun påpeger, er der en anden af husets beboere, som familiens tre år gamle hund, Zorba, er væsentlig tættere knyttet til:

- Han er mors hund, siger gymnasieeleven fra Hørning ved Skanderborg med et blik i retning af Jeannett Lykke Mortensen, 45, der smilende bekræfter sin datters udlægning af sagen.

Jeanetts første hund
For at forstå ordenes sande dybde skal vi dog et stykke tilbage i tiden. Til Jeannetts unge år, hvor hun fik sin første hund, Perro, som var et gadekryds fra det lokale dyreinternat.

- Det er noget ganske særligt, når man får hund for første gang. Og Perro flyttede med mig rundt i diverse kollektiver og blev dermed en vigtig del af min ungdom og det at blive voksen, fortæller Jeannett, der er uddannet psykoterapeut og socialpædagog og arbejder som alkoholbehandler.

I den tidligere gadehund ser
Jeannett sin første hunds
udtrykte billede

Lignede Perro på en prik
Det var en grådens dag i familien, da hunden for ti år siden forlod denne verden i en alder af 14 år. En efterårsdag i 2007 kiggede Jeannett imidlertid ud ad sit vindue og så sin nabo komme gående med en ny hund. Som lignede Perro på en prik!

- Jeg havde aldrig snakket med hende før. Men jeg måtte bare ud og tale med hende og klappe hendes hund. Og så var det, hun fortalte mig, at hunden stammede fra Raws-internatet på Rhodos. Og at der på samme internat befandt sig en unghund, som lignede hendes!

Som at få et adoptivbarn
-For mig var det fuldstændig som om, Perro var tilbage og kaldte på mig. Jeg ringede fluks til internatet. Det lykkedes at finde en tysk familie, der kunne tage hunden med til Frankfurt. Samtidig gav min chef mig lov til at holde en uges ferie. Og min nabo samt en veninde tilbød at tage med mig de 800 kilometer til Frankfurt som chauffører.

- Det blev en overvældende oplevelse. Og nu ved jeg, hvordan folk, der skal hente et adoptivbarn, har det: Jeg stortudede, da jeg første gang så Zorba sidde i sin transportkasse i levende live.

Skal helt klart have gadehund igen
- Hvis man tænker på at anskaffe sig en hund, vil jeg til enhver tid anbefale, at man får en fra et internat og dermed hjælper et forsømt dyr til at få et godt liv, siger Jeannett.

- Og nu er det jo ikke fordi, det er aktuelt foreløbig. Men den dag, vores anden hund Molly ikke er her længere, er det min faste overbevisning, at Zorbas nye alderdomsven skal være endnu en "græker", siger Jeannett Lykke Mortensen.

Af Johan Isbrand

Gadekryds
kurerede
depression
Faldt for
gadehunden
Rico
Gadekrydset
Taco kan
logre igen