Vinter-hjælp: Inges julehjerte banker for pindsvin

Torsdag, 27. december 2018
Af Mary Steengaard Foto: Birger Storm
Heldigvis findes der mennesker, der passer på verdens ældste pattedyr, og Inge Tornkjæer er én af dem. Igennem seks år har hun modtaget mere end 2.000 skadede eller underernærede pindsvin og sørget for, at de fik den hjælp, de havde brug for, og hun gør det, fordi hun elsker pindsvin!
Inges julehjerte banker for pindsvin

De fleste hundeejere er nok enige i, at det er møgirriterende, når ens hund gør uden grund. Jeg er i hvert fald en af dem, der godt kan finde på at skælde lidt ud, når min labrador, Emma, og min dansk-svenske gårdhund, Sally, skræpper op ude på gårdspladsen i en mere end lydelig larm.

Man kan dog gøre skarn uret. Således oplevede jeg en aften for nogen tid siden, at de to krapyler havde en ganske god grund til at kalde mig udendørs i vinterblæsten, for årsagen fandt jeg gemt bag trillebøren.

Et lille pindsvin opførte sig højst mærkværdigt og løb konstant med hovedet ind i muren eller børen, som om det ikke kunne se noget som helst.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der rent faktisk var noget helt galt med den lille fyrs øjne.

Stærkt gik det med at få ringet til den nærmeste pindsvineplejer efter råd, og beskeden var klar: Læg pindsvinet ned i en kasse med avispapir og kom med det samme!

Inge Tornkjær, der bor i Dragør, har stor erfaring i at tage sig af verdens ældste pattedyr.

– Jeg har været pindsvineplejer i seks år, fortæller den 55-årige aerobicinstruktør.

Aldrig ”pindsvine-fri”

Inge og hendes kollega dannede en lille forening, Pindsvineplejerne, og fik et rigtig godt samarbejde op at stå med to lokale dyrlæger.

– Da vi først havde gjort opmærksom på, at vi eksisterede, gik det meget hurtigt med at få indleveret en masse skadede pindsvin her i huset, og min kæreste måtte bygge diverse kasser både inden- og udendørs, ligesom min kollega og jeg måtte i gang med at søge fondsmidler til hjælp til foder, strøelse, medicin og så videre.

Travlheden generer på ingen måde Inge.

Læs også: Niels Hansen har en bondegård

Alle slags skader

I de seks år, hvor Inge har været plejer, har hun efter eget udsagn set de fleste skader, et pindsvin kan have.

– Det mest almindelige er nok dårlig mave med indvoldsorm. I går ringede en dame, som ikke selv kunne komme med det pindsvin, hun havde fundet. En af vores mange frivillige chauffører hentede det, og jeg har netop været til dyrlægen med det i dag for at få det aflivet, for det havde brækket ryggen.

To andre af dagens patienter hos dyrlægen er pindsvinene Jens og Karla.

– Jens fik trukket to tænder ud og renset resten for tandsten. Han har svamp og har – som I kan se – tabt en del af sine pigge. Og så mangler han sit ene øje. Nu skal han have medicin dagligt i syv dage, og når hans pigge er udvokset igen, og han har taget lidt på, skal han tilbage i naturen.

Læs også: Lene hjælper dyr i krise: Jeg forundres over, hvor meget ondskab der er mod dyr

Hvad hedder pindsvinet?

Alle de pindsvin, der kommer til Inge, får et navn.

– Jeg beder altid finderne om at navngive dem, for det gør det meget nemmere for mig, når jeg skal skrive deres journal, hvilket jeg gør på hvert eneste af dyrene, ligesom de alle får en seddel med til dyrlægen med de observationer, jeg har gjort.

Inge er meget taknemlig for det arbejde, de to dyrlæger gør.

– Det er City Dyreklinik og Kongelundens dyreklinik, der virkelig har hjertet på rette sted. Hvis jeg får et pindsvin ind, som jeg omgående kan se, skal aflives, tager de imod med det samme, så det stakkels dyr kan få fred.

Desværre var det også, hvad der skete den aften, da jeg kom med mit lille pindsvin. Hun havde et stort hul i panden, som var fyldt med maddiker, så hjerneskallen var blottet i en grad, der ikke kunne afhjælpes, så efter en grundig undersøgelse satte Inge det lille dyr i en kasse, råbte et hastigt farvel over skulderen og skyndte sig afsted til dyrlægen.

I dag, hvor vi har tid til en snak, og jeg nysgerrigt spørger, om mit pindsvin også nåede at få et navn, føles det lidt bevægende, da Inge fortæller, at hun selv navngav det med det smukke navn – Angel…