Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Jo, Astrid Høgh og Torben Jensen fra Albertslund har bestemt oplevet at blive genkendt på gaden i de perioder, hvor man har kunnet følge deres liv på skærmen. Og onsdag den 25. maj går det løs igen, når DR1 tager hul på tredje sæson af nutidskrøniken ”7-9-13”, som følger fire ægtepar i med- og modgang.
Det var Astrids datter Solveig, der i begyndelsen af 2013 så annoncen, hvor man søgte medvirkende til serien. Og Astrid og Torben, der på det tidspunkt stod midt i bryllupsplaner, besluttede at melde sig til casting.
– Vi syntes selv, vi havde noget at byde ind med. Og kærligheden er jo det største i livet. Det er sjovt at få et kig om bag kulissen på en tv-serie og altid interessant at se, hvilke scener der kommer med i de færdige programmer. Man sidder selvfølgelig altid og undrer sig lidt over, at et eller andet genialt, man har sagt, er blevet klippet ud. Vi er jo alle mere nuancerede, end en dokumentarserie kan nå at vise, fortæller Torben.
Læs også: Kaare og Ying fandt lykken i Højer
Astrid og Torben mødte hinanden på en tidligere arbejdsplads, hvor de var kolleger. Torben var på det tidspunkt gift med en anden kvinde. Astrid var enke. Hendes mand døde tilbage i 2007, og fra et tidligere ægteskab har hun døtrene Signe og Solveig på 28 og 30 år. Sidstnævnte har beriget hende med børnebørnene Håkon og Hektor på 2 og 4 år.
– Jeg havde så afgjort øje for min pragtfulde kollega, men det var ikke planen, at vi derudover skulle have noget med hinanden at gøre, husker Torben.
Han fik imidlertid nyt job, og på et tidspunkt kontaktede han sin tidligere kollega for at høre, om hun havde idéer eller kontakter, han kunne bruge til noget. De aftalte at mødes og tale om det over en kop kaffe.
– Og det fortsatte vi med i et halvt år. Men så fik vi lyst til at ses på en helt anden måde, og jeg blev klar over, at jeg måtte træffe et valg. Det gjorde jeg i slutningen af august 2012. Jeg valgte Astrid, fortæller Torben.
(link fjernet)
Sådan gik det til, at Torben en dag stod på Astrids dørtrin i Albertslund medbringende en kuffert og en sæk fuld af tøj.
– Det var som en scene fra en bedre film. Og da jeg overbragte mine døtre nyheden om, at Torben var flyttet ind, reagerede de med kommentarer som ”går det ikke lidt stærkt?”. Pludselig var det dem, der indtog rollen som bekymrede forældre over for os, griner Astrid.
Beslutningen har fået voldsomme konsekvenser for Torben, som i dag er uden kontakt med sin ekskone såvel som sine to voksne børn. Men han har ikke fortrudt sit valg:
– Jeg har mødt den kvinde, jeg har savnet i over 50 år. Tidligere følte jeg ikke, jeg havde fået, hvad jeg ønskede mig i livet. Men pludselig kom hun, og jeg ville have været verdens største idiot, hvis ikke jeg havde grebet chancen, da den var der.
Der er da heller ingen tvivl om, at begge parter føler, de har vundet i kærlighedens spil.
Læs også: Skæbnen havde sin egen plan med Karina.
– Jeg levede alene i fem år og ville egentlig hellere være alene end nøjes med noget middelmådigt. Men så dukkede Torben op. Han er kærlig, passer på mig og giver mig plads. Og så har jeg altid ønsket mig en mand, der kunne lave mad. Nu skal jeg nærmest kæmpe mig til en plads i køkkenet, smiler Astrid.
Om den alternative verden, som Astrid har ført ind i forholdet, og som de begge nu dyrker, siger Torben:
– Den var ikke en del af min barndom og ungdom, og jeg har ikke tidligere mødt mennesker, der inspirerede mig til at dyrke de ting. Mine kolleger fniser lidt ad det. Men et lille fnis tager man gerne med, når man oplever noget, der er spændende og givende.
– Vores historie er vel et bevis på, at det aldrig er for sent. At det handler om at turde satse på kærligheden, når man møder den. Tro på, at der findes et bedre liv, og være villig til at give det et forsøg. Visse ting er fuldstændig de samme i vores alder, som da vi var unge. Såsom forelskelsesfasen, hvor alt bare er fantastisk. Andre ting bliver rent faktisk bedre med alderen og erfaringen, siger Astrid Høgh.
Få opskriften på brændende kærlighed her.
Læs hele artiklen om Torben og Astrid i Familie Journal nr. 20.