En læser fortæller: Min veninde spurgte aldrig ind til mig

Jeg havde kendt Jytte, siden vi begge arbejdede i skattevæsnet i 1980’erne. Dengang var jeg netop blevet færdig med min kontoruddannelse, jeg var i begyndelsen af 20’erne, og Jytte var fem år ældre end mig, hvilket føltes af meget dengang.

Hun blev som en storesøster for mig og var et fast holdepunkt på kontorpladsen ved siden af mig. Med sin røde pude på den skramlede kontorstol, den sorte kaffe i koppen med skattevæsnets logo på og den slags velvillige attitude, som jeg siden har spejdet efter, hver gang jeg er havnet et nyt sted, både professionelt og privat, var Jytte trygheden selv. En tryg base i et ukendt land af forventninger, dagsordener og ambitioner, som jeg til at begynde med havde vanskeligt ved at navigere i.