Søs’ og Frederiks historie begyndte som et eventyr. Eller det startede i hvert fald, da de som helt unge gik og rengjorde værelser og hjalp til i køkkenet på et pensionat i Østrig. Selvom de begge var fra Esbjerg, så var det her midt i de snedækkede Alper, at de første gang fik øje på hinanden og begynde at tale sammen.
Samtalerne var så gode, at de få måneder efter valgte at fortsætte eventyret sammen og tage på en tre-måneders lang drømmerejse til USA, Fiji, New Zealand og Kina.
Lidt af at sats for to mennesker, som lige havde mødt hinanden, og som ikke var helt sikre på, om de bare var rejsefæller. Eller om der var noget mere.
Det var faktisk først, da de stod lige midt i Las Vegas’ kunstige lys, at Frederik for alvor kunne mærke, at han var blevet ramt af noget helt ægte.
- I Las Vegas gik det virkelig op for mig, at jeg havde stærke følelser for Søs. At det godt kunne blive os. At vi kunne blive kærester, husker 35-årige Frederik Kjærgaard Pedersen.
Læs også: Zoe på seks år har en sjælden kromosomfejl
Par på eventyr
Søs Bødker Dinsen havde det heldigvis på samme måde, og da de kom tilbage til Danmark som par, startede de et helt nyt liv sammen. Det var de gode til, og i årevis havde de et skønt liv, hvor de fik tilfredsstillet deres eventyrlyst med lange rejser.
Men på et tidspunkt ønskede Søs noget andet. Hun ville have et barn, og den tanke skulle Frederik lige vænne sig til.
- Jeg var bange for, min frihed ville blive taget fra mig, og jeg var ikke helt klar til at give slip. Men samtidig ville jeg jo leve med Søs, husker Frederik, som fik lidt tid til at vænne sig til tanken, da parret efterfølgende sagde ja til at drive en pension i Østrig i en skisport sæson.
Stod med en positiv graviditetstest
Men da de endelig fik pakket ud i Danmark, var tiden kommet til at overveje en familieforøgelse. Frederik nåede dog ikke at overveje længe, for kort efter stod Søs med en graviditetstest i hånden.
- For at være helt ærlig, følte jeg mig overhovedet ikke klar, og jeg var faktisk lidt angst, fordi jeg anede ikke, hvad det ville sige at blive far, erkender Frederik.
Aborterede
Han var stadig i gang med at vænne sig til nyheden, da Søs seks uger efter begyndte at bløde. Hun havde aborteret.
Det var naturligvis en trist besked. Men ikke længe efter kom håbet tilbage. Søs var gravid igen. Og denne gang kunne Frederik mærke glæden. Nu var han med. Og han husker stadig, hvordan han og Søs gik hånd i hånd i Marselisborg Parken og talte om den lille ny. Men så begyndte Søs at bløde. Igen.
Denne gang var Søs gravid uden for livmoderen, og hun skulle derfor igennem en operation, hvor hun fik fjernet den ene æggeleder. Da hun vågnede på hospitalet, var hun selvfølgelig fysisk medtaget. Men mentalt var hun også ramt.
- Jeg var virkelig ked af det og tvivlede på, om jeg overhovedet kunne blive gravid.
Det kunne hun. Kort efter stod hun med endnu en positiv graviditetstest, og hun og Frederik smilede til hinanden og var enige om, at tredje gang måtte være lykkens gang. Men det var det ikke. Søs aborterede.
I hele det næste år skete der intet. Parret, som sammen havde rejst til verdens ende, kunne ikke få drømmen om et barn til at gå i opfyldelse hjemme i lejligheden i Aarhus.
Læs også: Uden min stomi havde jeg ikke været her
Et tabu at være ufrivillig barnløs
Til sidst sad de i venteværelset hos en privat fertilitetsklinik. Ligesom alle de andre i det rum, lod de som om, man ikke så hinanden, selvom alle var i samme båd. Behandlingen var i gang. Og det var det tabu også, som Søs og Frederik selv levede med i en stor del af den lange og opslidende periode, hvor de var i fertilitetsbehandling.
- Jeg tænkte, at det at få børn var noget, man skulle klare selv. Man skulle bare lege vilde kaniner derhjemme. For mig var det et tabu, at det var noget, der skulle lægges i hænderne på nogle læger, siger Frederik, som ligesom Søs fik det sværere og sværere, jo flere forsøg de var igennem. For de blev ved med at få negative svar, og de blev ved med at prøve igen.
Det liv, som engang havde handlet om rejser og eventyr, drejede sig nu kun om medicin, hormoner og cyklusser.
Fanget i et fertilitetsræs
- Hele vores livskvalitet var skubbet i baggrunden. Alt handlede kun om fertilitetsbehandling, og vi anede ikke, om det nogen sinde ville lykkes. Vi var overhovedet ikke i kontrol. På arbejdet kunne jeg få udstykket nogle mål, som jeg oftest kunne nå. Men det kunne jeg ikke her. Vi var begge magtesløse, og jeg følte mig meget fanget i det der fertilitetsræs. Mit overskud forsvandt. Jeg sprudlede ikke mere, og det var rigtig hårdt for vores parforhold, siger Frederik og tilføjer trist: - Søs og jeg kom længere og længere fra hinanden. Jeg var faktisk bange for, at vi ville miste hinanden, hvis vi gik for langt i det her.
"Nå, skal I ikke snart have børn?"
Søs nikker. Parforholdet led under fertilitetsbehandlingen. Det var en opslidende kamp for begge. Og samtidig var det en kamp, som de kæmpede alene. Undervejs holdt de sig mere og mere for sig selv, for de havde ikke lyst til at sidde til en fest og få spørgsmålet: ”Nå, skal I ikke snart have børn?”
Søs og Frederik holdt deres ufrivillige barnløshed for sig selv. I hvert fald indtil de tog en ny og drastisk beslutning om at gøre præcis det modsatte.
Besluttede at stå frem med deres kamp
Ideen kom en dag, de skulle til informationsmøde i Horsens om fertilitetsbehandling. Da de trådte ind i lokalet, standsede de brat, for de var sikre på, at de var gået forkert. Inde i rummet sad nemlig omkring 50 mennesker. Og så mange kunne da umuligt være i fertilitetsbehandling. Men det var de. Søs og Frederik var ikke gået forkert.
Til det møde blev de ikke bare klogere på fertilitetsbehandling. De blev endnu klogere på, hvor mange par, der faktisk kæmpede ligesom dem, og det fik dem til at tage en modig beslutning: De ville selv stå frem og udgive bloggen Fertilitetsliv.dk, hvor de hudløst ærligt lagde deres egen historie frem.
Vi var ikke alene
Det var selvfølge nervepirrende den dag, de trykkede på knappen og første gang udgav deres historie til hele verden. Og reaktionerne var overvældende.
- Vi fik nærmest en storm tilbage af folk, der skrev, at de havde oplevet det samme. Det var simpelthen så dejligt at vide, at vi ikke var alene, siger Søs, som ikke troede sine egne øjne, når hun så antallet af besøgende på bloggen.
Der var tydeligvis brug for, at nogen ærligt beskrev, hvordan det føles at være i fertilitetsbehandling. Og efterhånden gik det også op for Søs og Frederik, at andre også gerne ville dele deres historier, så de gjorde plads til, at andre kunne skrive om deres erfaringer på bloggen.
Selv oplevede parret nemlig, at der skete noget forløsende, da de begyndte at dele selv de sværeste sider af livet.
En lettelse at smide masken
- Når vi talte åbent om det, kunne vi sænke skuldrene og smide masken, og det var en kæmpe lettelse, husker de.
Der skete også noget helt andet, da parret sænkede skuldrene og smed maskerne. Fem dage efter de var udkommet med bloggen, ruskede Søs i Frederik en meget tidlig morgen.
I hånden havde hun en graviditetstest. Det havde hun selvfølgelig haft så tit. Men denne gang var den positiv. Efter utallige forsøg på fertilitetsklinikken og tre års ventetid og skuffelser skulle de endelig være forældre takket være en vellykket reagensglasbehandling.
I januar 2018 kom Søs og Frederik hjem til lejligheden i Aarhus med deres lille, velskabte datter Sofia.
- Jeg havde bare lyst til at åbne vinduet og skråle: Vi er blevet forældre, smiler Søs. Vinduet holdt hun dog lukket, men glæden var svær at holde inde, og Frederik havde det på helt samme måde.
- Det var bare sådan en vild følelse, siger han.
Da Sofia rykkede ind i deres liv, faldt der ro over hjemmet, og Søs og Frederik fandt hinanden og overskuddet igen. Faktisk havde de så meget energi som forældre, at de igen begyndte at kigge mod fjerne destinationer, og inden Sofia var 10 måneder, havde de bestilt en måneds rejse til Asien.
Nu var der jo styr på livet. Hvis det altså ikke lige var fordi, at livet kan være svært at have helt styr på. Lige inden afrejse, fandt Søs nemlig ud af, at hun var gravid. En situation, som kom fuldstændig uventet. Og helt uden lægers hjælp.
Efter nøje overvejelser valgte familien at gennemføre planen. Så var de på eventyr igen. Denne gang foregik rejsen bare med en lille pige i armene. Og en anden i maven.
I dag er de forældre til to skønne og livlige døtre på et år og to år. Men selvom der er dukkevogne og legetøj på gulvet og et heftigt liv omkring spisebordet, så har de ikke glemt stilheden og tomheden fra dengang, de ikke kunne få børn. Derfor driver de stadig fertilitetsliv.dk, hvor interesserede kan dele deres historier.
Ny blog om frygten for at miste
Da Søs i 2017 endelig blev gravid efter et langt fertilitetsforløb, havde hun svært ved bare at glæde sig. Hun frygtede hele tiden at abortere igen, og parret brugte alle deres sparepenge på ekstra tryghedsscanninger. Når man har kæmpet længe for at blive gravid, kan der desværre følge utallige bekymringer med, når det endelig lykkes. Det er noget af det, de tager op i deres nyeste blog fertilitetsbaby.dk. Her handler historierne om livet, efter drømmen er gået i opfyldelse. For der kan være langt fra drøm til virkelighed.
