Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
De små hakker, du har nederst i fortænderne, betyder, at du har lidt svært ved at skære igennem, så det skal du måske lige arbejde lidt med.
Beskeden er ganske klar og vækker genklang et sted i bevidstheden. Men hvordan kan en tandlæge dog vide det?
Vi er på besøg hos Dorte Bredgaard, der de sidste 10 år har arbejdet som spirituel tandlæser, og undertegnede har beredvilligt lagt gebis til en tandlæsning.
Dorte smiler lidt, mens hun fortæller, hvad mine tænder afslører. Hun har nemlig i løbet af de seneste 10 år vænnet sig til, at patienterne bliver overraskede over, hvad hun kan skildre.
Læs også om tandlægen Annette Ellikilde, der nedlagde en orne
Sådan har det ikke altid været. I starten var Dorte rigtig glad for sit helt almindelige arbejde som tandlæge. Hun var tandlæge-datter og flasket op med at skulle passe godt på sine tænder. Det gik hun så meget op i, at hun også selv tog tandlægeuddannelsen.
– Jeg trivedes fint i min tandlægeklinik på Amager de første mange år efter endt uddannelse, men langsomt sneg en frustration sig ind, fortæller den 55-årige spirituelle tandlæge, der i de daglige undersøgelser begyndte at få mistanke om en helt anden sammenhæng end den rent videnskabelige.
Opdagelsen af, at nogle patienter for eksempel kun fik huller i den ene side af munden og andre i den anden, vakte Dortes interesse.
- Nu begyndte jeg at foreslå, at en patient prøvede at se lidt seriøst på en bestemt situation i sit liv og på den måde måske kunne undgå fremtidige problemer med den pågældende tand, gav patienten en ny mulighed for at slå to fluer med ét smæk.
Den nye behandlingsmetode fik stor succes.
- I dag har jeg travlt med både klienter, foredrag og mit forfatterskab. For fire år siden udgav jeg min første bog ”Kan man bide fra sig uden tænder?”, og i nærmeste fremtid udkommer min bog nummer to, ”Tale er guld”.
Dagens patient får lige en ekstra oplysning med på vej ud ad døren.
– Jeg kan se, at dine ambitioner ikke fejler spor, og din flotte hjørnetand afslører en fantastisk viljestyrke.
Så mon ikke undertegnede kan bruge pågældende viljestyrke til at skære lidt mere igennem her og hisset?