

Da mine bĂžrn var smĂ„, og vi nĂŠrmede os juleaften, hĂžrte jeg min sĂžn (som er den ĂŠldste) sige til sine smĂ„ sĂžstre: â NĂ„h, tror I sĂ„, at julemanden kommer i Ă„r?
Mine piger svarede med troskyldige miner, at dét vidste de da, at han gjorde.
Jeg ventede spĂŠndt pĂ„, hvad der nu ville komme, og min sĂžn pĂ„ dengang 7 Ă„r svarede sĂ„ med ekspertmine, at han godt vidste, hvem der var julemanden. Jeg ventede pĂ„ hans svar, der kom lidt efter: â Det er nemlig FAR, der er julemanden!
â Hvorfor tror du det? spurgte mine to piger med Ă©n mund.
â Det er da klart: Far er altid pĂ„ toilettet, nĂ„r julemanden kommer! lĂžd knĂŠgtens svar.
Da jeg hÞrte dette, besluttede jeg, at de skulle have besÞg af den Êgte vare, sÄ jeg lejede en professionel julemand til at komme.
Da aftenen oprandt, og min datter lukkede op for julemanden, lĂžd der et âhvad sagde jeg?â fra min sĂžn. Men han blev godt nok lang i ansigtet, da min mand (der havde vĂŠret ude pĂ„ parkeringspladsen for at vise julemanden vej) trĂ„dte ind ad dĂžren som âsig selvâ og for fĂžrste gang nĂ„ede at se julemanden, da han ikke var pĂ„ toilettet det Ă„r.
LÊrke er gÄet i lÊre som julemand
Pigerne jublede, og min gammelkloge sÞn mÄtte hÞre pÄ deres glade drillerier i lang tid efter.
Julemanden kom igen de nÊste par Är, og far var til stede HVER gang.
Dette husker mine bĂžrn stadig med glĂŠde og smil.
Diana, Ballerup
Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.