Murværket buler noget ud på det stråtækte bindingsværkshus fra 1800-tallet. I den lille sø med åkander svømmer guldfisk dovent rundt, og træer, buske og blomster fra alverdens lande afgrænser de store græsarealer.
Vi er på Skamling Camping ved Kolding, som ved sidste afstemning på Campisternes Rejseportal blev udnævnt til Europas smukkeste.
– Det er jo ikke så stor en campingplads, siger Vita og Peter Varming, som er 73 og 76 år. Vi har 20-25 pladser, men mange stamgæster, der kommer år efter år.
Læs også omLiselotte og Henrik, der købte deres egen campingplads
På pladsen er der god plads mellem campingvognene, så her kan man altid finde sin egen krog med fred og ro. Der er hverken hoppeborg eller swimmingpool, og børnene må lege i naturen, for der er ingen prangende legeplads.
Botanisk have
– Min morfar købte arealet her i 1909, fortæller Peter. – Han var født og opvokset på en stor gård, men det var botanik, der interesserede ham. Han købte så området her og anlagde en botanisk have, der siden blev til en campingplads.
Fra midt i 60’erne blev den smukke plads ved Skamling Vita og Peters hjem.
– Vi havde pladsen sammen med mine forældre, og vi udvidede nogle år med dyrepark, fortæller Peter.
Efter forældrenes død er det Peter, der nyder at fortælle om de mange planter på pladsen, der har overlevet siden tiden som botanisk have.
– Se for eksempel de to træer her. Det er en amerikansk redwood fra Californien, og sagkundskaben siger, at det er helt umuligt at få den til at gro i Danmark, siger Peter med et lunt smil, mens han lader blikket glide op ad det ene træs stamme.
Mange hyggekroge
Mens vi snakker, kommer Anja Hansen på besøg.
En af pladsens tilfredse ”beboere” er Anja Hansen.
Læs også om Danmarks strikkecamp
- Jeg faldt for stedet her, og Peter og Vita falder man jo også for. Det er nogle fantastiske mennesker. Der er så mange hyggekroge her på pladsen, hvor man kan være sig selv, og naturen er jo helt utrolig. Nede hos mig har jeg to ugler, som jeg hører i træerne hver aften, siger Anja, der tager på job fra campingpladsen og vender tilbage til fyraften.
Ofte sidder Vita og Peter og får en kop kaffe sammen med fastligger John Hansen.
Mødes ved bålet
– Her er jo stille og roligt, så hvis det ikke lige var for lejrchefen, havde her været rigtig rart…
John giver Peter en drillende albue i siden.
– Man møder mennesker her på pladsen. Om aftenen bliver der tændt bål, og så kommer folk jo.
Vita nikker.
– For Peter og mig betyder det, at vi får mange venner, og vi er så glade for, at så mange af vores stamgæster kommer igen og igen.
