De synes selv, de har Danmarks bedste arbejdsplads, og der er nok noget om det. Hos Jette og Bent Larsen på Toftegaard ved Haslev på Sjælland er der ikke hverken plads eller mulighed for at dyrke bare en lille vinterdepression. Der er lyst og varmt, og tulipanerne i alle mulige smukke farver fylder stalden, hvor grisene tumlede rundt før. Ja, man fristes til at sige, at her er ingen sure løg! Hverken i drivhuset eller omkring det.
Jette og Bent Larsen er også en del af dansk landbrug, men de har for længst opgivet tankerne om at bygge ud og fylde flere grise ind i staldene. I stedet blev grisene sendt på slagteriet, og så kom tulipanerne ind i stedet for. Markerne med maltbyg og hvede ligger der stadig, og de holder Jette og Bent i gang om foråret, når der skal sås. Så bliver der travlt igen, når det nærmer sig oktober, og alle folk vil have røde juletulipaner. Bagefter kommer valentinsdag i februar, og så skal der igen sælges tulipaner til alle dem, der er kærester
– eller ville ønske, de var det.
Frihed og tulipaner
Jette kan ikke huske, at hun nogensinde har fået blomster af sin Bent, og han har da ellers haft 26 år til at huske den slags mærkedage som mors dag og fødselsdage. Men hvad skulle det også gøre godt for? Hun kan plukke favnen fuld af de sprødeste duftende tulipaner og tage dem med ind i huset, hvis det er det, hun vil.
– Der er masser og masser af arbejde på en gård, men vi bestemmer selv, hvornår vi laver det, siger Jette og Bent. Eller måske er det årstiderne, der bestemmer? I hvert fald har Jette og Bent travlt nu. I morges var de på Grønttorvet klokken 6, så skulle de hjem til Toftegård igen, hjem og plukke tulipaner og gøre dem klar til salg.
En hund til bords
Sæsonen starter i oktober, når de første løg bliver sat i den gamle svinestald, der er blevet lavet om til drivhus, og så bliver der ellers dyrket tulipaner, plukket, solgt og så forfra igen. De sælger omtrent 300.000 tulipaner i sæsonen, så det er lange arbejdsdage – men Jette og Bent går ikke en hel dag uden en kaffepause sammen med hunden Nico, der slænger sig på køkkenbænken, så Jette må rykke til side. Her er plads til alle.
De to voksne døtre er flyttet hjemmefra, kun den store dreng på 18 år bor hjemme endnu – og heldigvis for det.
Gården var engang Bents forældres, og Bents mor kommer på dagligt besøg og laver buketter. Bents far var ham, der kørte ud med blomsterne før. Det er han holdt op med, for når man er 91, har man ret til at kalde sig pensionist og selv lade sig køre rundt af familien.
Livskvalitet
De har holdt sølvbryllup, børnene er store, og der skal kun holdes hus med hunden og de to katte, der kom fra København og søgte landligt ophold på en gård. Nu er de blevet landkatte med egen kurv på plantebordet.
Ved siden af sit arbejde med tulipanerne er Jette tilknyttet et vikarbureau, hvor hun arbejder, når blomstersæsonen er forbi. Alligevel synes Jette og Bent, at de har et frit og dejligt liv – også selv om der er masser af arbejde, men det handler egentlig om livskvalitet.
En symaskine
Jette og Bent regner ikke selv med at sætte om til et parcelhus. Toftegård har været i familiens eje de sidste 50 år, men om børnene vil overtage? Det ved de ikke noget om, og det er egentlig ikke noget, de tænker meget over.
I morgen fylder Jette 55 år. Hun skal have damerne fra syklubben på besøg, men for en gangs skyld skal de ikke mødes for at sy, som de ellers gør en gang om ugen.
Denne gang skal der være fest for Jette og Bent har allerede fortalt hende, hvad hun får i fødselsdagsgave: En ny symaskine, for det der med blomster… Hun kan jo bare tage alle dem, hun vil have, så faktisk er Jette en meget heldig kvinde.■
