
NÄr Freddy kommer hjem fra arbejde, stiller han stÞvlerne i gangen, klapper hundene pÄ hovederne og sÊtter sig i den gode stol og fÄr en kop varm kaffe med en hjemmebagt bolle til. Senere sÊtter han sig til bords og spiser aftensmad, og pÄ intet tidspunkt har der vÊret tale om, at han skulle vaske op, kÞbe ind, stÞvsuge eller ordne vasketÞj. SÄdan har Berit og Freddy Nagly i Sandved pÄ SjÊlland bestemt, at det skal vÊre i deres Êgteskab, og det er begge to rigtig godt tilfredse med.
Freddy er entreprenĂžr og arbejder ude i den friske og til tider kolde luft hver dag, Berit er husmor â og ikke en hvilken som helst husmor.
Hun kan passe et hus og fĂ„ alt ud af intet, og det gĂžr hun hver dag i et hjem, der ligner noget fra 1940âerne. Her er ingen gulvvarme, intet smart komfur og ingen mikroovn. I stedet har hun et gammeldags brĂŠndekomfur i kĂžkkenet, hvor hun bĂ„de steger, bager og koger vand, for der er intet varmt vand i hanerne. Det er meningen, at det skal vĂŠre sĂ„dan, for Berit har selv valgt den livsform.
â Jeg har vĂŠret husmor med stort H i 20 Ă„r, og det eneste, der ĂŠrgrer mig, er, at jeg ikke blev det noget fĂžr, siger Berit.
â Jeg er uddannet sygeplejerske, og vi var en ganske almindelig familie dengang. Vi havde tre bĂžrn og hver sit arbejde. Vi havde en opvaskemaskine, der gik i stykker og ingen penge til at lave den for. Vi havde masser af ting og ingen tid. Jeg havde tit ondt i maven, for det var ikke sĂ„dan, jeg havde lyst til at leve, og sĂ„ tĂŠnkte jeg tilbage pĂ„ mine bedsteforĂŠldre, for hvad ville farmor og mormor have gjort?
Farmor og farfar er Berits idealer. De boede pĂ„ Falster, og Berit tilbragte sĂ„ meget tid som muligt hos sine bedsteforĂŠldre. Her var der ro og fred og masser af tid. Mormor var rullekone, og hun boede ikke lige i nĂŠrheden, sĂ„ hende sĂ„ Berit ikke sĂ„ tit, men hun havde ogsĂ„ sine meninger â isĂŠr om hvordan man stryger duge.
â Mine bedsteforĂŠldre levede spartansk. De dyrkede alt selv og havde lidt husdyr pĂ„ gĂ„rden. Det var fantastisk at vokse op sĂ„dan et sted. De to mennesker havde godt nok fjernsyn, men ikke telefon. De var ikke rige, de fik sjĂŠldent nyt, men de havde ro i deres liv â og nu stod jeg og savnede den tid og den ro i vores familie. Jeg besluttede at gĂžre, som farmor havde lĂŠrt mig: At sĂŠtte tĂŠring efter nĂŠring, altsĂ„ at finde ud af, hvordan vi kunne fĂ„ rĂ„d til at leve et liv, hvor hele familien trivedes.
â Freddy er hĂ„ndvĂŠrker og elsker at arbejde. Han er selvstĂŠndig og har sit eget lille entreprenĂžrfirma, sĂ„ det var mig, der skulle gĂ„ hjemme, hvis vi havde rĂ„d. Freddy var meget glad for idĂ©en, hvis det altsĂ„ kunne lade sig gĂžre, som han sagde.
Det kunne det, men det koster at vÊlge at leve et liv med kun én indkomst og tre bÞrn, som sÄ blev til fire bÞrn et par Är efter.
â Sebastian er vores efternĂžler, der kom til for 17 Ă„r siden. Han var en uventet gave, sĂ„ da jeg fortalte Freddy, at vi nok skulle have endnu et barn, kiggede han lidt og sagde sĂ„: âJeg lĂŠgger lige lidt tag pĂ„.â Da han kom ned fra taget igen, var han helt klar til at blive far til nummer fire.
To piger og to drenge, Katrine, Sofie, Kristian og Sebastian, er vokset op med en husmor i huset. MĂžblerne og tingene i deres hjem er som revet ud af âMatadorâ-serien, for Berit har en svaghed for ting fra 1920â-1940âerne. Berit selv ligner ogsĂ„ en husmor fra dengang med forklĂŠde og tĂžrklĂŠde om hĂ„ret. Hun kan ogsĂ„ sin husmorbibel fra dengang, en rigtig husmor vidste, hvordan man strĂžg damaskduge, ordnede en hĂžne med den ene hĂ„nd og hĂ„ndterede ringene pĂ„ komfuret med den anden hĂ„nd. âDansk Husmoderleksikonâ er lĂŠst grundigt, men fĂžrst og fremmest lever farmors og mormors Ă„nd videre her i Berits hjem anno 2021.
â NĂ„r man vĂŠlger at leve, som vi gĂžr, skal man have sine prioriteter i orden. Man kan ikke bo i et fint, dyrt hus med kun Ă©n indtĂŠgt. Vi bor pĂ„ Ege-gaarden, en lille, ĂŠldre gĂ„rd, som vi selv sĂŠtter i stand hen ad vejen. Vi har en have pĂ„ 5.000 kvadratmeter, og her dyrker vi det meste af det, vi spiser. Vi har hĂžns og ĂŠnder og senere pĂ„ sommeren skal vi have slagtekaniner. Hvis vi havde haft mere jord, havde vi ogsĂ„ haft en ko eller en gris, men nu nĂžjes vi med at kĂžbe gede- og fĂ„rekĂžd af og til. Det vigtigste er vores kĂžkkenhave, som er fundamentet for det hele, fortĂŠller Berit.
â Da vi lagde vores liv om, lagde jeg et budget, hvor jeg skar alt unĂždvendigt fra, og det budget holder vi. Vi kĂžber kun kontant og kun, nĂ„r pengene er der. Derfor er vores bil gammel, og vi kommer aldrig pĂ„ ferierejser. Vi besĂžger af og til min familie i Norge, og vi tager gerne pĂ„ Ă©ndagsture ud i landet. Det er det. Mere er der simpelt hen ikke rĂ„d til, og vi har heller ikke savnet det.
â Vi lever, som vi gerne vil, og det synes jeg, vi har ret til at gĂžre. Det er mere andre, der har haft travlt med at tale om ligeberettigelse og den slags. Somme tider har jeg pĂ„ fornemmelsen, at nogle mennesker tror, jeg er dum, fordi jeg gĂ„r hjemme â og det synes jeg ikke, jeg er.
â Jeg er 54 Ă„r og voksede op i 1970âerne, hvor de voksne hele tiden sagde, at jeg endelig skulle fĂ„ en uddannelse, sĂ„ jeg kunne klare mig selv. Jeg har altid vĂŠret lidt modsat, sĂ„ jeg giftede mig med Freddy, allerede da jeg fyldte 19 Ă„r, og derefter kom bĂžrnene. SĂ„ opdagede jeg, at det der med uddannelse â det var rigtigt nok. Det var jo ikke til at fĂ„ et arbejde dengang, hvis ikke man havde papir pĂ„ alt. Jeg tog sĂ„ en HF-eksamen og videreuddannede mig til sygeplejerske. Jeg fulgte den vej, de havde sagt, men jeg blev ikke lykkeligere af det.
â Mange gange har jeg siddet til selskaber, hvor min bordherre har spurgt mig om mit arbejde. NĂ„r jeg sĂ„ siger, jeg er husmor, er jeg ikke lĂŠngere sĂ„ interessant, men sĂ„ er det, jeg prikker ham pĂ„ skulderen og siger: Hallo, jeg kan faktisk en hel del, siger Berit.
Det er en videnskab at vĂŠre husmor fra forrige Ă„rhundrede. Berit laver lys af bivoks, hun laver sit eget smĂžr, bager brĂžd og boller uden gĂŠr, vĂŠver viskestykker, slagter, sylter, kĂžrer den aldersstegne traktor, og nu er sidste nye plan at lave sin egen egnsdragt fra Falster. PĂ„ den mĂ„de kan hun spare indkĂžb af âden lille sorteâ, som mange andre tager pĂ„ til festlige lejligheder. En egnsdragt gĂ„r til det hele, men den skal selvfĂžlgelig som alt andet hos familien Nagly ogsĂ„ laves helt fra bunden.
Selvom det nu kun er Sebastian, der bor hjemme, er der stadig nok at se til for en husmor, isÊr nu hvor der ogsÄ er kommet bÞrnebÞrn.
LÊs ogsÄ Puks rÄd til bedsteforÊldre
â De to smĂ„, Minna Rosa pĂ„ fem Ă„r og Ingrid Marie pĂ„ to, er simpelt hen livets dessert, som man siger. Pigerne bor i nĂŠrheden, og de kommer tit pĂ„ besĂžg eller bliver passet hos os. Det kan jo kun lade sig gĂžre, fordi jeg er hjemme og har tiden til at have dem pĂ„ besĂžg. Det betyder ikke, at jeg sidder pĂ„ gulvet og leger med dem, nĂŠh, pigerne er med i det hele: De laver smĂžr, bager, fodrer dyrene, og de har ogsĂ„ vĂŠret med til at slagte hĂžns, sĂ„ de ved allerede meget om, hvordan man laver tingene, fortĂŠller den begejstrede mormor, ikke uden stolthed.
Berits arbejdsdag slutter omtrent klokken 21. SÄ sÊtter hun sig i den gode stol, og sÄ sker det, man ikke skulle tro: En eller anden i familien trÊkker fjernsynet ud af skabet og tÊnder for det, for i Berits hjem er der faktisk bÄde tv med tv-pakke, fibernet og computer. Hvordan skulle en teenager ellers overhovedet kunne bo der?
Berit er selv glad for computeren. For hun har noget sÄ fint som sin egen blog, hvor hun skriver om sit liv og meget gerne giver gode rÄd til andre.
â Min blog hedder âHusmoder-husmoderâ, og efterhĂ„nden har jeg fĂ„et en del fĂžlgere. Jeg kan jo se, at mange Ăžnsker at leve, som vi gĂžr, men jeg rĂ„der dem altid til at begynde i det smĂ„: Lav et urtebed i parcelhushaven, lĂŠg et budget. Tag smĂ„ skridt, og gĂžr dig klart, hvordan du gerne vil leve â og sĂ„ skal du bare gĂžre det. Det er dit liv. Du bestemmer.
Du skal vÊre medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrÊnset adgang til alt indhold.