Gitte Røn kommer gående med en fletkurv under armen. Hun er klædt i en særk af hør og hvidt forklæde, begge er forvaskede og vidner med deres pletter fra blomster og jord om et aktivt udeliv. Det samme gør Gitte Røns solbrændthed, der får smilet til at lyse om kap med dagens solskin.
Som gartnerformand i Den Gamle By i Aarhus har hun af og til kontorarbejde ved pc’en, men hun trives bedst udenfor blandt gæsterne i frilandsmuseet.
– Jeg blev ansat som gartner i 1990 af den daværende direktør Erik Kjersgaard. Ham vil mange medlemmer af min generation og ældre huske fra tv-serien ”Danmarkshistorie” på DR i 1980’erne. Ansættelsesudvalget bestod af fem mænd med Kjersgaard for bordenden, og jeg havde taget min mands jakke på for at se lidt mere mandig ud, smiler 61-årige Gitte Røn.
Hun fik stillingen foran 41 andre ansøgere på grund af sine kvalifikationer og ikke sit køn.
– Jeg havde tidligere arbejdet på blandt andet Arboretet i Hørsholm, som med 1.600 arter huser den største samling af træer og buske i Danmark. Desuden havde jeg været i Tivoli i København og passet parken ved Mattrup Gods ved Horsens, i sin tid var det jo godserne, der introducerede forskellige typer lysthaver i Danmark. Så jeg havde en alsidig baggrund foruden min uddannelse som planteskolegartner, fortæller hun.
En af hendes første opgaver var at få gang i museets handelsgartneri. I 1800-tallet havde mange danske købstæder et handelsgartneri, som forsynede byernes torvehandel med frugt og grønt, bær, blomster og urter, og sådan et gartneri skulle Den Gamle By naturligvis også have.
– Jeg besøgte Graasten Slot for at få inspiration; slottet havde nemlig et velfungerende handelsgartneri dengang. Med tilbage fik jeg en masse viden og 10 af dronning Ingrids duftgeranier. Dem havde hun samlet forskellige steder og bragt med sig til slottet, blandt andet fordi de duftede godt, husker Gitte Røn.
Geranierne dufter af for eksempel appelsin, citron, cola eller kokos og er utroligt populære i handelsgartneriet i Den Gamle By.
Liv i gamle sorter
Gartnerne i Den Gamle By samarbejder med foreningen Frøsamlerne for at genskabe haver fra forskellige tidsperioder, herunder køkkenhaver.
– I 1864 havde man et kæmpe udvalg af grøntsager. Der kunne være 30 forskellige slags bønner og ærter, og mange af dem var lokale sorter, siger Gitte Røn.
Hun plukker eksemplarer af aspargesært, skorpionsurt, jordbærspinat og østersrod og byder på smagsprøver.
– De sorter lanceres i dag som nyheder, men i virkeligheden har vi haft dem herhjemme i århundreder, forklarer hun.
Skorpionsurten og asparges-ærten blev kogt i saltet vand og spist med smør til. De hørte til datidens delikatesser, som mange – ikke mindst unge – interesserer sig for i dag.
Formidlerrollen er en stor del af Gitte Røns arbejde. I sit historiske tøj er hun nem at få øje på, når hun går rundt og luger ukrudt og vander, og gæsternes spørgsmålene er mange.
Røde og hvide pelagonier i vinduskarmen – sådan viste dansksinede deres tilhørsforhold, da den dansk-tyske grænse blev flyttet nordpå efter krigen i 1864.
– Vi har en del børnefamilier, som er interesserede i haverne. Corona har øget interessen for spiselige planter, men også muligheden for selv at bidrage til en mangfoldig natur for eksempel ved at så blomster til glæde og gavn for insekter og sommerfugle, fortæller Gitte Røn og griber ud efter en langtudet vandkande, da hun opdager, at en plante mangler væde.
Handelsgartneriet sælger frøposer med både lave og høje blomster som stokrose og leverer desuden spiselige blomster og krydderurter til Den Gamle Bys spisesteder. Gæster i gartneriet får deres varer pakket ind i ”originalt” avispapir fra 1927.
– Prøv lige at smage den blå hjulkrone her – den smager af agurk – og kan spores helt tilbage til 1300-tallet, siger Gitte Røn og viser en kornblomstblå blomst.
Hun har mange gode stunder med museets ”bibel” ”Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark” af Johan Lange og de øvrige bøger i Den Gamle Bys velassorterede gartnerbibliotek.
Foto: Hanne Juul.
Gitte Røn plukker, snuser, smager og fortæller gerne om alle de planter, hun dagligt omgås.
Gitte Røn er desuden selv forfatter til bøgerne ”Potteplanter fra oldemors tid”, der er udsolgt, men kan lånes på biblioteket, og bogen ”Lægeplanter fra Apotekerhaven i Den Gamle By”.
– Jeg bliver aldrig træt af at nørde og glæder mig altid til vores studieture til museer i ind- og udland, hvor vi blandt andet ser på gamle malerier for at blive klogere på, hvilke blomster der stod i vindueskarmene i tidligere tider. Dansksindede, som kom under tysk overherredømme efter krigen i 1864, satte røde og hvide pelargonier i vinduerne for at udtrykke deres tilhørsforhold i en tid, hvor det var forbudt at flage med Dannebrog. Det viser vi selvfølgelig også her på museet.
Arbejdsglæden stråler ud af Gitte Røn og rækker også ind i privatlivet:
– Når familien er på ferie, skal jeg altid lige forbi byens botaniske park for at se, hvordan de gør. Og så er jeg medlem af en urteklub, som mødes hvert halve år og nørder urter, ler Gitte Røn og medgiver, at jobbet langt fra er et almindeligt otte til fire-job.
Genskaber erindringer
Den Gamle By i Aarhus har haft vokseværk i de år, Gitte Røn har arbejdet der. I 1990 var de henved 40 ansatte, i dag tæller museet 250 årsværk fordelt på 500 mennesker. Dertil kommer 250 frivillige, som ofte agerer historiske skikkelser som ekspedient i museets forretninger eller fortæller for publikum.
Museet i Aarhus bymidte har 4-500.000 gæster fra ind- og udland hvert år, for nogle af de besøgende er de historiske bygninger ikke en fjern fortid:
– Vi arrangerer besøg af demente og deres pårørende eller hjælpere, og når de kommer om sommeren, kan sådan noget som dufte eller smage til tider vække hukommelsen til live. Det kan vi opleve, når vi sidder under et af de gamle træer ved en rød- og hvidternet dug og drikker kaffe af porcelænskopper og spiser en vaniljekrans, mens hestevognene triller forbi, og gæssene ”snakker’”, fortæller Gitte Røn.
Som gartnerformand har hun ansvar for museets dyrehold, som består af høns og gæs.
Gittes arbejdsplads er et overvældende mylder af skønne, grønne og blomstrende planter.
– Vores gæster synes, at gæssene hører til i Den Gamle By, men de kan være lige lovlig frække. De har jo opdaget, at der kan være gode sager i gæsternes brune papirsposer fra bageren, og så kan de godt nappe lidt, siger Gitte Røn og ryster smilende på hovedet.
Hun sætter dog stor pris på, at gæssene hjælper med at holde ukrudtet nede i museets gader og græsser græsplæner i de historiske haver, hvor de samtidig gøder jorden med deres afføring.
Museet er som et helle i tiden midt i storbyen, og ligesom med demente påtager Den Gamle By sig også et socialt ansvar i forhold til udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Gartnerafdelingen har gennem tiden haft flere i støttet job og arbejdsprøvning:
– Over årene har vi haft mange mennesker igennem hos os. En del døjer med stress, men kan godt for eksempel sortere frø, rive eller lave lugearbejde, og med tiden får mange det bedre, siger Gitte Røn, der selv stortrives i Den Gamle By.
