Baker og Cookie er to meget heldige puddelhunde. Hver dag slænger de sig i den pæne sofa, nipper til et enkelt marvben eller to, og hvis deres herre og mester, Flemming Westergaard, for eksempel skulle blive indlagt på sygehuset, kommer de heller ikke til at lide nød. For der er i så fald sørget for hjælp til de to pudler, der er Flemmings ét og alt.
Som hundenes navne antyder, har Flemming en svaghed for ordene ”bager” og ”småkage”. Det skyldes, at han som uddannet bager kom til at beskæftige sig med både blødt og hårdt brød i mange år, indtil han gik på pension.
Det er efterhånden også mange år siden, at han − første gang − blev pensionist. Han fylder 81 år næste gang, men her i hans hus bruger man ikke ordet gammel. Alligevel kan Flemming, som bor i Aarhus, jo godt blive syg, og derfor har han sikret det allerbedste han har: hundene.
Han har anskaffet sig et nødkald fra Cekura, så han kan være sikker på, at der kommer nogen og tager sig af ham, hvis uheldet er ude. Og det var netop det nødkald, der gav ham idéen til også at sikre sine hunde.
Læs også: Søren Ryge Petersen: Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hund
Hvad nu, hvis...
− Jeg har oplevet og hørt om, at ældre mennesker falder om på gaden og pludselig kommer på sygehuset. Tit er der ingen, som er klar over, at der er hunde eller katte i hjemmet, og så kan det jo gå frygtelig galt for de kæledyr. Derfor foreslog jeg, at der skulle være en ordning, hvor man kan få skrevet ind i sundhedsoplysningerne, at der er dyr i hjemmet, så der kan komme nogen og tage sig af dem, fortæller han.
Flemmings nødkald fra Cekura virker på den måde, at han har opgivet sine egne sundhedsoplysninger til firmaet.
Desuden har han oplyst, at der findes kæledyr i hjemmet, og han har også aftalt med firmaet, hvad der skal ske, hvis han pludselig bliver indlagt på hospitalet.
I Flemmings tilfælde er det familien, der skal tage sig af hundene, men Cekura har lavet en aftale med Dyreværnet, så man nu kan skrive i sine oplysninger, at det er Dyreværnet, der skal tage sig af hunden eller katten. Så bliver kæledyret afleveret på et dyreinternat i nærheden af hjemmet, og så passer dyreinternatet kæledyret, indtil både patient og kæledyr kan komme hjem igen.
Privat nødkald
Alle ældre får ikke automatisk et nødkald. Faktisk skal man være meget dårlig, før man bliver udstyret med sådan et hjælpemiddel.
Derfor har Flemming købt sit eget private nødopkald, der også kan en hel del mere, end den gammeldags type kan. De dage, hvor en pensionist sad i en stol og ventede på hjemmehjælpen, er forbi.
Utallige pensionister har travlt. De tager på udflugter, går marchture − Flemming kan sågar finde på at sejle ud i Aarhus Bugt i en jolle, og selv der kan han komme i forbindelse med hjælpen via sit nødkald.
Hverken pensionister eller nødkald er, som de var ”i gamle dage”.
Flemming er så rask og rørig, at man kan tvivle på, om hans fødselsattest er korrekt. Men på nogle områder har alderen nu indhentet ham.
− Jeg faldt ude i haven ved urtepotterne og kunne ikke komme op igen, så det er virkelig godt, at jeg altid har mit nødkald på og kan skaffe hjælp i løbet af meget kort tid, siger han.
Læs også: Hjemløse hunde får masser af kærlighed
En god alderdom
Hvad han egentlig skulle ude ved urtepotterne, siger han ikke noget om, men han har hus og have, begge dele i temmelig stor størrelse, så han holder sig i gang.
Kæresten Ella kommer hver dag. Hun bor lige i nærheden med sin kat − og det er faktisk kattens skyld, at hun ikke bor sammen med Flemming. Man kan ikke byde en gammel kat at møde nye hunde, så enkelt er det.
Men den dag, Flemming og Ella bliver gamle − og katten ikke længere er en forhindring − da skal Flemmings hus laves om til en god bolig for ældre mennesker. Det betyder, at der skal være plads til, at de to kan have en hjælper boende, hvis de skulle få brug for det. For Flemming har set en del til, hvordan man IKKE skal have det, når man endelig bliver gammel.
− Da jeg selv gik på pension som selvstændig, var jeg i starten af 60’erne, og det viste sig at være alt for tidligt, så jeg måtte tilbage og finde mig et arbejde igen, fortæller han.
Læs også: Jeg vil hjælpe dem, der ikke kan selv
Et lettere liv til ældre
− Efter nogle år var jeg så parat til at blive pensionist, og så opdagede jeg, hvor svært det kunne være for nogle mennesker at blive pensionister. Man skal jo nærmest være uddannet socialrådgiver for at kunne finde rundt i alle de love og cirkulærer, der er i samfundet i dag.
− Når man er ældre og har brug for et hjælpemiddel, har man ikke nødvendigvis også kræfter til at kæmpe for det, så da Aarhus Kommune søgte nye medlemmer af Ældrerådet, meldte jeg mig til den opgave. Samtidig er jeg bisidder for de mennesker, som har brug for sådan en som mig − og det er der desværre virkelig mange, der har, siger Flemming.
Derfor er han meget på farten. Han sidder i rådet for hjælpemidler, han læser meter efter meter af love og regler og går til møder i kommunen. Han ved, hvad ordet ”velfærdsteknologi” betyder, og han kæmper for, at andre også får del i den teknik, der kan gøre livet lettere. Det var på den måde, han hørte om det nye nødopkald og straks fik idéen til at få skrevet hundene ind i sine sundhedsoplysninger.
− Jeg har både Ella og min voksne datter, men det er rart at vide, at der kommer nogen med det Mine hunde er også sikret hjælpsamme og tager sig af hundene. Det meste af mit liv har jeg haft hund, og det har givet mig så mange glæder − så må jeg også passe godt på dem, så længe jeg kan, fastslår Flemming.
Læs evt. mere om Flemmings nødkald på cekura.dk.
