I dag er en god dag

Det var dagen, hvor chefen selv måtte starte skolebussen, fordi hans chauffører ikke var på arbejde. Det var også dagen, hvor strygejernene glødede i og omkring Horbelev, fordi sommerkjolerne lige skulle glattes. Det var også den dag, kokken Jørgen Toft stod rigtig tidligt op, for det tager tid at stege gammeldags oksesteg nok til 50 mennesker.

Med andre ord: Det var en festdag i Horbelev på Falster, da Ældre Sagen Stubbekøbing inviterede til fællesspisning for første gang, siden corona lukkede Danmark ned for mere end et år siden.

Da coronaen ramte, var det slut med alle Ældre Sagens arrangementer såsom søndagshygge, fællesspisninger, gåture og meget andet godt, men det blev der taget revanche for tirsdag den 8. juni i år. For de fleste var det en ganske almindelig tirsdag, men ikke for de 50 gæster, der spiste middag sammen i Horbelev Hallen.

Læs også om hvordan du laver fedtfattig mormormad

I køkkenet stod Jørgen, datteren Monique og flere andre familiemedlemmer, der var indkaldt som assistance. De havde været tidligt oppe, for menuen var gammeldags oksesteg med tilbehør og hjemmelavet is. Jørgen er kok i hallens cafeteria og laver desuden mad ud af huset til hvem som helst og når som helst – han er berømt for sin gode mad på de kanter, og han kommer aldrig til at lave for små portioner.

– Det kan godt være, at damer andre steder synes, det er fint at spise en lille smule salat og magert kød. Det gælder ikke her i byen, siger han og retter endnu en oksesteg med krølfedt an, inden dagens arrangement skal gå i gang.

Livet går videre

Gæsterne sidder forventningsfulde ved bordene. Dem, der kender hinanden, snakker sammen. Andre er nye, men gæsterne her tilhører en generation, hvor man taler høfligt med sidemanden, så der bliver hurtigt en god stemning ved de to lange borde.

Gæsterne her er godt nok sultne efter mad og hygge, men også efter at være sammen og snakke med andre mennesker efter omtrent et år med afstand og mundbind.

Anita blev enke lige før jul, og i dag er første gang, hun er alene af sted til selskabelighed.

Vennerne og familien har været gode til at støtte i en svær tid, og nu er hun her. Livet går videre.

Det er veninderne Hela og Margit enige i. De er kommet i deres stiveste puds og nyder et glas rødvin og nyder endnu mere, at det ikke er dem, der skal lave mad. Det er jo en af glæderne ved at blive ældre – så har man som regel ikke en større familie at kokkerere for.

Poul og Erik er gamle venner. Af år er de 76, men det er faktisk en undtagelse, at de sidder her og spiser oksesteg en ganske almindelig tirsdag. De har jo også et arbejde at passe.

– Vi er begge to skolebuschauffører – godt nok kun afløsere, men det er rart at have noget at bestille, mener de to herrer.

– Det er godt nok med det der pension, men det er nu rart at komme lidt ud. Derhjemme er det mig, der støvsuger og pudser vinduer, men det kan man jo ikke få hele dagen til at gå med, mener Poul, mens hans kone smiler meget venligt til ham.

Læs også om naboper mod ensomhed

I dag er det ikke Poul og Erik, der kører skolebusserne. Det er heller ikke Kim Bring Mortensen, der sidder i bussen, selv om han er skolebuschauffør til hverdag. Han er også en mand, der elsker musik og farver, så derfor har han sit eget band, Skala, der tager ud og optræder.

I dag er det jo en særlig festdag, så Kim og hans makker, Casper Gyldensøe, tager gerne en fridag fra deres jobs for at underholde gæsterne i Horbelev.

Kim spiller på trompet og harmonika, mens Casper er guitarist i bandet. Også Casper har taget en fridag i dag, til daglig underviser han i musik på Guldborgsund Musikskole.

En at tale med

Oksestegene kommer på bordet, der bliver budt rundt tre gange, som det hører sig til. Sovsen er, som vi alle tror, vi kan lave den, krølfedtet krøller på den helt rigtige måde, og rødvinen får ben at gå på.

Musikken spiller, og gæsterne snakker. Der bliver snakket om børn og børnebørn, om arbejde og ungdommen, om politik, og hvordan samfundet også kunne indrettes.

Der er meget at snakke om, når ens nærmeste samtalepartner i snart et år kun har været ægtefællen eller hunden.

Det underlige er, at der også er plads til den hjemmelavede is efter hovedretten, men det er der, og imens må musikken spille det bedste, de kan, og se langt efter den gode mad.

– Man må ikke synge på tør hals, siger Kim fra musikken, så der bliver skålet i vand og rødvin, men ikke for meget igen, for gæsterne er fulde af planer for resten af dagen.

Det er ikke meningen, at mennesket skal sætte sig hen og kede sig, når man når en vis alder. Det er forsamlingen i Horbelev et levende bevis på. De er alle på den gode side af de 60 år, og langt de fleste er medlemmer af den ene eller den anden forening, passer børnebørn og er frivillige hjælpere rundtomkring i lokalsamfundet.

Nogle har haft corona, andre ikke. Alle er de vaccinerede og parate til at genoptage det liv, de satte på pause sidste år. De bryder sig ikke om at spilde tiden, for det gælder om at få noget ud af hver eneste dag, og i dag blev en god dag.