Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
– Man får virkelig bekræftet, at man rent faktisk kan noget!
25-årige Lotte og hendes kæreste, Rasmus på 33 år, er fuldstændig enige om, at det fedeste ved at deltage i den årlige sneferie, som Foreningen Vinterlege for Udviklingshæmmede afholder, er, at man får lov til at føle sig mere normal.
– Med epilepsi, spastisk lammelse i venstre side, rygskade og en forkortet akillessene på det ene ben er det ikke enhver sportsgren, der ligger ligefor, fortæller Rasmus, der har fundet en ny balance ved at stå på snowboard. – Og når det så lykkes, vokser ens selvtillid helt vildt, og det er fedt!
Selvtillid ser i det hele taget ud til at være den mest dominerende følelse i dette norske skiparadis, når man kigger rundt på de 160 udviklingshæmmede mennesker, der stryger på ski ned ad stejle bakker, kælker afsted i susende fart eller drøner ud ad langrends-sporene omkring Skeikampens store skiresort Thon Hotel.
Læs også om Lene Andersen, der har en masse handicappede ansatte
– Hvert år er det så fascinerende at se, hvordan alle de udviklingshæmmede deltagere vokser i løbet af ugen, fortæller Maren Christensen, der er en af de cirka 20 frivillige Blåjakker, der årligt river en uge ud af kalenderen for at være en del af foreningens stab. – Mange har været med før og glædes over at møde vennerne fra sidste år, og nye venskaber bliver altid skabt på kryds og tværs af både køn og alder.
Respekten for de udviklingshæmmede går igen hos samtlige frivillige.
– Alle står på skibakken tidligt om morgenen efter morgenmaden og hele dagen, og om aftenen er de gudhjælpemig klar igen til at feste igennem. Det kan man da kun tage hatten af for, mener Per Mejnecke, der står for selve bookningen til skituren. – Deltagerne kommer fra hele Danmark, og nogle har familiemedlemmer med som ledsagere. Så vi er mange, der nyder hinanden selskab en uge i sneen!
Her kan du se, hvordan de udviklingshæmmede boltrer i sneen:
Se flere stemninger fra Vinterlege her: