Jeg fandt lykken i en gammel gedestald

Man kunne umiddelbart forstå det, hvis hun havde været landskabsmaler. Men at en portrætkunstner isolerer sig snesevis af kilometer fra nærmeste nabo, synes lidt af et mysterium. Sådan som så meget andet i Laura Fresias blot 26 år unge liv.

Et nærmere bekendtskab afslører da også konturerne af en ganske usædvanlig kvinde. Og når der først er gået en prås op for én, står det faktisk soleklart, hvorfor en tidligere havbiologistuderende fra RUC måtte flytte ind i en forladt, forfalden og primitiv, jordstampet gedestald her højt, højt oppe på en uvejsom bjergskråning ved Lanjarón i Sierra Nevada-nationalparken for at finde sit sande jeg.

Barsk oplevelse

Forældrene blev skilt, da hun var 14 år. Siden giftede moderen sig igen. Med en læge, der under en depression tog sit eget liv, mens Laura endnu var teenager.

Læs også om Lene Fosdam, der forener maling og musik

– Det kom som et chok. For os søskende stod han jo som den stærke mand, der havde styr på alt og med kræfter og overskud til at hjælpe andre.

Ud i verden

Efter nogen tid på universitetet og forskellige jobs ville Laura ud i verden for at finde ud af, hvad der kunne gøre hende lykkelig. Svaret fandt hun i Lanjarón. Omend ikke helt oppe ”under himlen”, men nede i dalen, hvor en af hendes mors veninder ejede en grund, hvor Laura slog sit telt op, en indiansk tipi. Og her kom Gonzalo ind i billedet.

- Han boede også i dalen og var netop blevet skilt, og hans kone og nu 5-årige datter var flyttet til Granada. Så vi trøstede hinanden, og nu er vi gift, så lykken - den fandt jeg!