Store vægttab:Jeg har aldrig været på slankekur

De fleste af os finder morskab i at se os selv på diverse ældre fotografier, og Nina Bay er ingen undtagelse. Dog er der ét bestemt billede af hende selv, der gav hende et chok og kom til at betyde rigtig meget for hende.
– Jeg var i maj 2014 sammen med det lokale gospelkor, som jeg har sunget i siden 2012, på koncertturné i Island, og når vi er på turné, har vi altid en amatørfotograf med, som tager billeder til vores hjemmeside, fortæller den 56-årige specialist i familiesammenføring.
– Jeg havde faktisk vænnet mig til ikke at se på mig selv, når jeg så billederne af koret. Men på Island, da mine øjne gled hen over det sædvanlige kor-foto, stoppede blikket af en eller anden grund ved mig selv, og jeg så pludselig, hvor stor jeg var blevet.
Et par dage efter den chokerende erkendelse skulle koret på hvalsafari.
– Vi skulle på grund af kulden have overlevelsesdragter på, og jeg kunne dårligt komme i en størrelse XXXL. Jeg måtte ligge og rode rundt på gulvet, mens jeg kæmpede for at komme i dragten, og jeg frygtede, at jeg aldrig fandt en størrelse, der passede mig. Det lykkedes dog heldigvis til sidst, så jeg kom med på den fantastiske sejltur, men jeg glemmer aldrig den flovhed og frustration, jeg følte indeni på grund af min størrelse.

Få tips til din slankekur

Øjenåbner

De to oplevelser var en øjenåbner for Nina.
– Allerede ombord på flyet hjem bestilte jeg en tid hos min læge, og da jeg konsulterede hende, fortalte jeg intet om formålet, men ville bare finde ud af min generelle helbredstilstand. Jeg vejede jo 117 kilo, fik i forvejen både blodtryks- og kolesterolsænkende medicin, var træt, tung og sov ikke særlig godt
Blodprøver fortalte Nina, at det ikke stod så godt til, og at det ville være rigtig godt for hende at komme ned under 100 kilo.
– Jeg var fast besluttet på at gøre noget ved det. Jeg sagde intet til familien, og den første måned efter lægebesøget var bare en mental proces for mig, hvor jeg googlede ord som ”kostplan til vægttab”, ”fitness” og ”personlig træner”. Jeg opdagede, at det var hammerdyrt at få en personlig træner i et fitnesscenter, og googlede videre for at finde ud af, hvordan jeg selv kunne køre forløbet.
Nina er en handlekraftig dame, der, når hun først har taget en beslutning, går i gang.
– Jeg købte en app ved navn Madlog til min telefon. Her kan man taste alt, man spiser, ind for at se fedt, kalorier og proteiner. Jeg købte ligeledes en skridttæller, en vægt, der kan måle fedt og muskelmasse, et blodtryksapparat og et målebånd.

Læs også om Line, der slanker sig samtidig med, at hun gør livet til en fest

Træner i hjemmet

Efter en måned indviede Nina sin mand, Søren, og de to hjemmeboende sønner, Alexander på 23 år og Oliver på 20, i sin plan.
– Alexander er uddannet fitnessinstruktør, og han anbefalede mig at installere en kondicykel og en romaskine her i vores hjem i Karlslunde. Desuden købte jeg en træningsbold og lånte nogle frivægte af mine sønner, og så gik jeg simpelthen i gang med at træne herhjemme en time hver dag, fem dage om ugen, fortæller Nina, som har fundet en god rutine:
– Straks jeg kommer hjem fra arbejde, skifter jeg til træningstøjet, og så træner jeg, mens Søren laver mad, og drengene hygger i stuen. Alexander kom også på den idé, at man kan bruge mit nodestativ til min iPad, så jeg kan se mine yndlingsserier eller høre musik, mens jeg cykler.
Nina fandt fra begyndelsen ud af at sætte sig delmål.
– Jeg kunne jo slet ikke overskue at skulle tabe 40 kilo, så jeg besluttede at tabe 5 kilo ad gangen. På den måde ville jeg jo hele tiden komme til at opleve en lille sejr.
Og det gjorde Nina hurtigt.
– Min Madlog hjalp mig med at omlægge kosten og holde øje med mit daglige kalorieforbrug, og selv om det var svært, begyndte jeg faktisk ret hurtigt at få styr på, hvad jeg skulle spise og hvor meget. Jeg er ikke totalt fanatisk, for eksempel spiser jeg det samme som resten af familien til aftensmad, men kun én portion. Morgenmaden er skiftet ud med skyr eller havregryn med mandler eller bær, og frokosten består af rugbrød og salat, og så napper jeg en gulerod eller et æble som snack indimellem.

Er ikke fanatisk

Nina er også blevet skrap til at finde alternativer til de tidligere mere usunde valg.
– I stedet for chips spiser jeg rugbrødschips, og pomfritterne er skiftet ud med haricots verts-bønnefritter med lidt olie og salt i ovnen. Og så henter jeg inspiration hos mine kolleger, som er åleslanke. De er meget søde og tager hensyn til mig. Hvis nogen giver flødeis, køber de altid en sodavandsis til mig, så jeg stadig er med. Giver nogen kage, tager jeg også et stykke, men kun et lille et. Jeg er ikke fanatisk, jeg elsker også et glas Asti, men drikker det bare ikke så tit.

Væk med medicinen

Nina har aldrig i sit liv været på slankekur, og hun har en klar holdning til piller og pulvere.
– Jeg mener, at den bedste kur er at spise fornuftigt og så motionere, og at man så i øvrigt giver sig god tid. Hvis det er noget, der skal holde resten af livet, skal man jo finde en livsstil, man har det rigtig godt med.
Efter et år spurgte Nina sin læge, om medicinen kunne blive lagt på hylden.
– Min læge var ikke vild med tanken, men gik med til i første omgang at halvere den, og senere – dagen efter mit sølvbryllup, den 10. november 2016 – sagde hun: ”Nu gør vi det! Du klarer jo det hele selv uden diætist, fitnesscenter og træner. Du kører jo bare derudad, og det vil jeg gerne honorere.”
Ninas blodtryk og kolesteroltal har aldrig været bedre.
– Jeg har det supergodt, sover godt om natten, kan løbe efter bussen og er ikke længere bange for ikke at kunne komme op ved egen hjælp, hvis jeg skulle falde.
Nina har oplevet et par milepæle i processen.
– Den første var, da vægten viste 2 og ikke 3 cifre, og en anden var, da jeg skulle købe et par nye bukser, og ekspeditricen anbefalede mig en størrelse 44. Jeg plejer at bruge op til 56, men jeg gled lige ned i en 44!
I dag står vægten på 25 kilo mindre end i 2014, og Nina stiller gladeligt op til fotografering.
– Det kan godt være, jeg stadig mangler 20 kilo, men de skal nok rasle af. Og det kan også godt være, at jeg hen ad vejen falder i, men så er det bare op på hesten igen. Hvor der er vilje, er der vej, og jeg giver ikke op, før jeg har nået mit mål og vejer 
70 kilo.

Se, hvilke kandidater Nina er oppe imod i galleriet herunder: