Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Vi kender hende som tv-lægen, der med sine energiske skridt og lægetasken i hånden rykker ind hos helt almindelige danske familier, der kæmper med helbredet og livsstilen. Vi har set hende grine og græde med de medvirkende. Og vi har set hende kramme dem og samtidig give dem et ordentlig skub i den rigtige retning med sundere kost og mere motion.
52-årige Charlotte Bøving har uden tvivl en helt særlig evne til at tage plads ved fremmede spiseborde og til at forstå og hjælpe de mennesker, der sidder omkring det. Hendes varme kan nærmest mærkes gennem tv-skærmen.
Men i årevis har Charlotte Bøving faktisk kæmpet med en helt anden side af sig selv, som kameraerne aldrig har fanget. Den smilende tv-læge har rummet en stor vrede. En vrede, som har givet hende en kort lunte, og som har fået hende til at tale så hårdt, at det gjorde andre kede af det. Og en vrede, som på et tidspunkt endte med at koste hende kærligheden.
Nu er hun udkommet med bogen ”Styr vreden”, og der er nok ikke mange, der ville være bedre til at skrive den bog end Charlotte. Ikke at hun er ekspert i vrede, som hun selv siger. Men vrede har fyldt rigtig meget i hendes liv. Ikke kun i hende selv. Men også når hun åbner døren i sin klinik i Varde for patienter, der kommer ind med store frustrationer over deres sygdom eller over behandlingssystemet.
Charlotte forstår deres følelser. For vrede kender hun kun alt for godt. Hun er faktisk vokset op med den i sit barndomshjem i Varde.
Her så alt godt nok pænt ud på overfladen hos det lokale lægepar og deres to børn. Men bag den lukkede dør foregik der ting, som for altid vil sidde i Charlotte, fordi hun var nærmeste vidne.
– Min far bankede min mor. Han kunne eksplodere og brøle i vild vrede, og volden eskalerede op gennem min barndom. Han tyranniserede vores hjem med sin råben og skrigen og med møbler og støvsugere, der fløj gennem luften, når han kastede dem efter vores mor.
Charlotte lærte tidligt at dukke sig. Og hun lærte at mærke, hvornår et nyt raseriudbrud i faren var på vej. Den egenskab har hun faktisk gavn af som læge i dag, for Charlotte fornemmer tydeligt, når en patient, der kommer for at få tjekket en dårlig hals, i virkeligheden har langt større problemer at kæmpe med.
– Hvordan har du det egentligt? spørger Charlotte så, når hun er færdig med at kigge i halsen.
Og meget tit er det nok til at åbne proppen for det rigtige problem.
– Min barndom har givet mig et meget følsomt sanseapparat, og jeg er meget hurtig til at mærke stemninger i et lokale, siger Charlotte, som også har brugt den evne i sine tv-programmer.
Det tager ikke lang tid for hende at komme ind på mennesker, hun aldrig har mødt før.
Læs også: Træn ude og blev gladere (link fjernet)
Men hendes uharmoniske barndomshjem gav hende som sagt ikke kun det effektive sanseapparat. Det gav hende også vreden.
I mange år var hun ikke bevidst om den. Hun kunne bare mærke, at hendes hårde ord tit gav hende problemer. Ikke mindst i parforhold.
– Jeg havde et stort behov for kontrol, og min måde at tale på havde store omkostninger. Hårde ord gør jo også ondt, og når noget er sagt, kan det ikke tages tilbage. Det bliver siddende i modtageren, erkender Charlotte, som efter et brudt forhold opsøgte en psykolog, og det blev et skarpt vendepunkt.
Alene Charlottes første ord til psykologen fik hende selv til at forstå alvoren.
– Min mor siger, at jeg ligner min far.
Var der noget, Charlotte ikke ville, var det at ligne sin far. Godt nok havde hun som barn beundret ham, som små piger gør. Men da hun nåede teenage-alderen begyndte et had at vokse op. Et had, som var så svært at leve med, at Charlotte på et tidspunkt fandt sig selv siddende i en skov lidt uden for Varde med nogle skræmmende tanker.
– Jeg havde faktisk lyst til at gøre en ende på mig selv.
Der er sket meget siden, og Charlotte har rykket sig ekstremt langt. Godt nok bor hun i dag lige op til den samme skov i sin kæmpe villa med pool og rigeligt plads til overnattende gæster. Men Charlottes sind er blevet lige så lyst som de store stuer med de vældige vinduer. Det kan hun ikke mindst takke sine besøg hos psykologen for.
Det var nemlig her, hun valgte at gå en anden vej end sin far. Hun ville ikke være styret af vreden.
Læs også: krigslægen mistede sin elskede men er lykkelig igen
– Alle har faktisk det valg. Men det er selvfølgelig ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden. Man er nødt til at lære at forstå sin vrede og lære, hvor den kommer fra, siger Charlotte, som ikke var i tvivl om, hvor hendes stammede fra. Den kom fra hendes far. Og hun indså samtidig, at det også var grunden til, at især uretfærdighed kunne få hende helt op i det røde felt.
I dag har Charlotte lært at styre vreden. For den er der jo stadig. Men når den dukker op, ved hun, at det for eksempel hjælper at cykle en lang tur på mountainbike i skoven. Eller bare at åbne munden og helt ærligt sætte ord på, hvad der trykker hende: ”Det der, blev jeg faktisk ked af”. Sådan en udmelding er jo lettere at forstå end et raseriudbrud.