Hvad gør en klog, når hardisken og hovedet er tomt?

Jeg kan huske, da jeg skrev alt ned i papirkalendere og små lækre notesbøger, og da jeg satte hånd- og maskinskrevne tekster i fine mapper med rygmærker på.

Det var dengang.

For langsomt overgav jeg mig til computerens arkivering af alt, hvad jeg laver.

Så kan jeg nemt finde mine tekster, jeg kan redigere i dem, og arbejde videre med dem.

Fremskridtet skal man ikke kimse ad.

Og hvem går egentlig også og kimser i vore dage?

Fremskridtet er godt – når det altså virker.

Fredag kom min kone og jeg glade og solbrune hjem fra en dejlig ferie, og jeg vidste, at jeg havde deadline på min klumme til Familie Journal.

Så lørdag morgen tændte jeg min computer for at skrive.

Og hvad skete?

Intet!

Okay, tænkte jeg, det har jeg set en enkelt gang før.

Så jeg gjorde det samme, som alle it-nørder gør, når deres bil ikke kan starte.

De lukker vinduerne og prøver at starte bilen igen.

Og så skete der noget! Pludselig kom der liv i skærmen, og der dukkede et blinkende spørgsmålstegn op.

En hurtig opringning til en god ven gav svaret: "Din harddisk er død".

Og straks kom jeg til at tænke på en gammel vittighed:

Rigtige mænd tager ikke backup, de græder.

Men jeg tager backup!

Så jeg er åbenbart ikke en rigtig mand.

Men måske en heldig mand.

Jeg tog straks hen til min computer-tekniker, der hurtigt fiksede mig en ny computer, med tom harddisk, hvorpå jeg så kunne overføre alt det gemte fra min backup.

Men der var stort set intet på backuppen!

I mange år har jeg ellers troligt stolet på, at alt, hvad jeg skrev, lå gemt på den eksterne harddisk.

Det gjorde det ikke.

Heller ikke mine gode, sjove notater om kommende klummer til Familie Journal.

Så nu sidder jeg her.

Med en tom computer og et tomt hoved.

Hvad skal jeg skrive om?

Ja, det giver jo efterhånden sig selv, for jeg skriver faktisk på min nye computer, og den er ret lækker.

Den har et par nye detaljer, så jeg er allerede blevet lidt glad for den.Hvis den da er en "den"?

Man skal jo veje sine ord med omhu i disse kønsidentitetstider.

Hvilket køn har en computer?

Er det en hun, han eller "den"?

Hvis jeg spurgte min frue, ville hun straks sige:

"Det er helt klart en han, for den skal være tændt for at bestille noget, og den indeholder masser af data, men kan alligevel ikke tænke en selvstændig tanke. Det værste er dog, at så snart man har valgt en, finder man ud af, at man kunne have fået en bedre model, hvis man havde ventet lidt."

Og med disse ord vil jeg slutte, og nok engang forsøge at finde slettede og kloge ord, som jeg har tænkt – og som jeg troede, jeg havde sikkerhedskopieret.