Kunsten at være uenig på en konstruktiv måde

Min søn sidder i elevrådet på sin skole.

Det er ikke, fordi han af sig selv fortæller så meget om møderne derfra, men nogle gange fritter jeg ham, og nogle gange fortæller han.

Denne gang var jeg heldig.

Min søn var nemlig imponeret af elevrådsformanden, en 9. klasses-elev, og dennes respektfulde måde at møde elever fra især de små klassetrin på.

Der havde været et punkt på dagsordenen om, hvad eleverne ønskede sig af nye initiativer på skolen:

Repræsentanten for børnehaveklasserne havde sagt: "Vi vil hver dag have en isbil, der uddeler gratis is i skolegården".

Elevrepræsentanten for 1. klasserne havde også rakt hånden op: "Vi vil have kunstgræs i skolegården".

Min søn rystede på hovedet over det urealistiske i ønskerne, men som han sagde til mig:

“Elevrådsformanden lo ikke eller noget, han svarede børnene helt alvorligt: "Tak, det tager jeg til efterretning".

Jeg var, som min søn, imponeret.

Sikke et demokratisk og pædagogisk håndelag at have – og så i så ung en alder!

Det gør mig også glad, at elevrådet rummer alle klassetrin, så de små får indblik i demokratiet lige fra begyndelsen.

For det frie ord og respekten for den andens ret til at tale er vi ikke født med, det er en disciplin, vi skal træne igen og igen.

For nylig samledes tusindvis af unge til Ungdommens Folkemøde for at diskutere samfundets store spørgsmål.

Folkekirken er altid med, for religion bidrager med fortællinger om næstekærlighed og etik i vores demokrati.

Og demokrati handler netop om samtalen om vigtige værdier, og hvordan de skal gøre sig gældende i vores samfund – i respekt for både flertal og mindretal.

Demokrati som styreform er menneskeskabt og derfor sårbart og skrøbeligt.

Med reference til Winston Churchill, som stod for mange kloge udtalelser, er demokratiet ikke en perfekt styreform, men den mindst ringe.

Derfor kræver den ærefrygt af os for at kunne eksistere.

Et ægte demokrati hviler på kerneprincippet om, at alle mennesker, uanset race, religion, seksuel orientering, fysisk kunnen eller økonomisk situation, har uangribelig værdighed.

Teologen Hal Koch skrev i sin bog fra efterkrigstiden "Hvad er demokrati?", at demokratiet er samtalen og al den kunst, der ligger i at dyrke uenigheden.

Det kræver tålmodighed at lytte til synspunkter, man ikke deler eller finder decideret tåbelige.

Det kræver stor ydmyghed at erkende, at man måske ikke har ret.

Og det kræver mod at stå ved sine værdier, uden at nedgøre dem, der ser anderledes på tingene.

På Ungdommens Folkemøde lærer de unge præcis dette – kunsten at være uenige på en konstruktiv måde.

Ligesom den unge elevrådsformand, der tog børnehaveklassernes ønske om gratis is alvorligt, selv om det er 100 procent uladsiggørligt.

Måske ligger demokratiets fremtid netop i den respekt: At alle stemmer tælles, alle ønsker noteres, og alle mennesker behandles værdigt – uanset hvor urealistiske deres drømme måtte virke!