Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Som barn elskede Lise Nørgaard at gå i biografen. Det foregik ofte i Glumsø, hvor hendes bedstefar var medstifter af den lokale biograf. Det betød, at hun kunne komme gratis ind frem for at betale 20 øre for en billet om eftermiddagen eller 35 øre om aftenen. Hun så film med Buster Keaton og Charles Chaplin eller Chap-lin, som de kaldte ham i Roskilde med tryk på sidste stavelse.
I 1925 som 9-årig så hun den film, der gjorde størst indtryk, og som på sin vis skabte et spædt mandeideal i hendes hoved.
”Mit hjerte brændte for Ramon Novarro i ”Ben-Hur”. Han var SÅ smuk. Han overgik alt andet. Novarro var sorthåret med et brændende blik, og han kæmpede de kristnes sag og kørte væddeløb med fire heste foran sin vogn.
Vi måtte helst ikke lege med drenge for bedstefar. Han løb efter dem med sin stok, hvis han opdagede, vi alligevel gjorde det. Derfor dagdrømte jeg altid om, at Ramon Novarro ville komme forbi en dag, hvor bedstefar ikke var hjemme, så jeg kunne tage væk med ham.”
Det skete dog ikke. I stedet mødte Lise Nørgaard Mogens i sommeren 1936, da hun havde en sjælden ferie fra Roskilde Dagblad. De 14 dage blev tilbragt på Sandvig Badehotel på Bornholm sammen med familien. Lise på nu 19 år og hendes søster Gerda fjollede rundt med de unge mænd, der kom for at feste på hotellet til musik af Richard Johansens orkester. Gerda var mest ombejlet. Lise sad en aften og havde ikke lyst til at danse, fordi et par galante og opvakte unge mænd fra den første ferieuge allerede var rejst hjem igen.
Hen til hende og selskabet kom Mogens Flindt Nielsen og spurgte efter Gerda. Men Gerda var ude at danse med en anden, og så satte Mogens sig ned for at tale med Lise i stedet for.
”Kavaleren tog til takke med mig. Det var ham, jeg blev gift med to år senere,” skrev Lise i sine erindringer, hvor hun fortsætter med sit første indtryk af Mogens: ”Mogens var særdeles godt begavet. En ug-dreng fra De Forenede Kirkeskoler og ansat hos F.L. Smidth. Han var belæst og sprogkyndig, talte flydende engelsk, fransk og spansk og beherskede også tysk. Han havde en udmærket samling af fremmedsproget litteratur, som jeg nu også kunne få fingre i. Hans arbejde havde allerede givet ham interessante udfordringer. Jeg, der aldrig havde været længere væk end Hamburg i Tyskland og Hallandsåsen, var imponeret, da han lige skulle til Antwerpen og overvåge afskibningen af en hel cementfabrik.
Han kunne være meget vittig. Således var han en gevinst for ethvert selskab, og mine jævnaldrende kolleger accepterede ham ved første blik.
Det samme gjaldt mine forældre, hvilket blandt andet gav sig det udslag, at min far – uden at spørge mig – så at sige satte sig på min tilkommende ved at tilbyde ham en ledig stilling i sit firma, så han kunne bo i Roskilde. At jeg kunne have en interesse i at bo i København, hvor mine videre muligheder meget vel kunne ligge, faldt overhovedet ikke min far ind. For ham gjaldt det kun om at lempe mig ind i fruerollen på standsmæssig vis med en prokurist ved min side.”
Grossererens datters bryllup i Roskilde Domkirke fredag den 7. oktober 1938 var efter Lise Nørgaards hukommelse så velbesøgt, at en kvinde faldt ned fra fodstykket på en af kirkens stræbepiller og brækkede benet. Bagefter gik bryllupsrejsen til Tyskland, hvor opbakningen til Adolf Hitler var stærkt stigende. Lise og Mogens oplevede at se ham sejle på Rhinen med heilende menneskemasser på begge bredder.
Da de ville overnatte på et hotel i Frankfurt, stod der ”Jøder er uønskede” i vinduet. Mogens mente godt, de kunne overnatte, da de var meget trætte, men Lise stampede i fliserne og nægtede, så de endte med at finde et pensionat i nærheden.
Samme nat oplevede jødiske butiksejere i byen at få smadret butiksvinduer og malet jødestjerner på facaderne som en slags forvarsel for Krystalnatten en god måneds tid senere.
I Danmark var der mere roligt, da de kom hjem. Bryllupsgaver fra den store familie og de mange venner havde sikret Lise og Mogens de rigtige stel, bestik og vaser og meget mere til. Lise forsøgte at sætte sit eget præg på det nye hjem, men gaverne fra tanter og onkler, som for eksempel puder, askebægre og lysestager, faldt ikke i hendes smag. Og problemet med alle de ting var, at blev de gemt væk til daglig, skulle de endelig findes frem igen, når gavegiverne kom på besøg.
Lises svigermor var heller ikke bleg for at forsøge at blande sig i hjemmets indretning, hvilket Mogens ikke havde indvendinger imod.
”Momme”, som Mogens blev kaldt, var lidt af en mors dreng.
Da Mogens og Lise havde indrettet deres hjem, og det var blevet, som det skulle være, kom Lises svigermor med et portræt af sig selv i en guldramme. Hun forlangte at få et søm og slog selv billedet i ved siden af en reproduktion af van Gogh. Ikke længe efter flyttede Lise dog portrættet ind på Mogens’ kontor.
Med ægteskabet fulgte der børn, og af ren og skær befippelse over udsigten til at skulle have en familie sagde Lise Nørgaard sit faste job op på Roskilde Dagblad. Hun kom dog til at arbejde for avisen som freelancer igen senere.
Christian blev født den 4. juli i 1941. Bortset fra at det ikke gik godt for Lise Nørgaard med at amme, gik det meste andet efter bogen.