At man ikke har en stor indtægt, eller i virkeligheden slet ingen, og i øvrigt lever med en yderst begrænset økonomi, behøver på ingen måde forhindre én i at dele det lidt, der er til rådighed med andre trængende.
Det er Jonas et levende bevis på.
– Jeg har været hjemløs og boet på stationer eller rundtomkring på gaden, så jeg ved alt om, hvor svært det kan være at få bare en lille smule at spise hver dag, fortæller den 41-årige amagerkaner, der i dag bruger en del af sin tid på at smøre sandwiches til hjemløse.
Læs også: Byens hjemløse er min familie
Skæv eksistens
Jonas har haft et noget omtumlet liv.
– Jeg er vokset op i en helt almindelig familie med mor, far og bror, men jeg har altid været en lidt skæv eksistens, der har haft svært ved at kapere vores kapitalistiske samfund. Jeg synes, der er så megen ulighed, og alting handler mere end nogensinde om økonomi. De fleste menneskelige værdier er gået tabt i den politiske debat.
Efter et ungdomshøjskole-ophold havde Jonas svært ved at finde et fast ståsted.
– Jeg boede lidt hos mine forældre, lidt sammen med en kæreste, og da jeg til sidst fik min egen lejlighed, formåede jeg ikke at holde den ordentligt. Min fætter boede på et herberg og havde en kat, der fik killinger. Da jeg hørte, de skulle aflives, tog jeg dem til mig, men jeg kunne ikke administrere det. De svinede, og det hele endte med, at jeg blev smidt ud af lejligheden.
Godt netværk
Jonas begyndte at overnatte hos venner og bekendte, men endte hurtigt med at sove på gaden.
– Jeg har oplevet at være ved at fryse ihjel og måtte tænde ild til nogle aviser for at holde varmen.
Heldigvis for Jonas har han stadig et godt netværk i sin familie, og i dag bor han i en etværelseslejlighed på Amager.
– Jeg har fået lidt mere styr på mit liv, og nu har jeg så meget overskud, at jeg synes, jeg vil hjælpe, hvor jeg kan. Jeg ved godt, at billigt sandwichbrød med billigt kødpålæg ikke er det mest sunde, men det er i hvert fald bedre end ingenting, og jeg bruger smør, så der også er godt med protein og fedt.
Læs også: Strik i psykiatrien: Det frirum, jeg selv drømte om
Sov i en skov
Jonas tager lidt rundt og deler sine madder ud, og på Christianshavns Torv er han ikke alene om sin gode gerning. Her møder han både en masse gavmilde bikere og sin ven Rene Reginhardt, der også kender til livet som hjemløs og i dag har sine to store sønner, Markus på 23 og 20-årige Niklas, med til maduddeling.
– En skilsmisse efter min kones utroskab fik mig næsten helt ned med nakken, fortæller den 44-årige støberiarbejder.
– Jeg blev hjemløs og sov i en skov i tre måneder. Heldigvis havde jeg og har stadig et godt job, så jeg klarer mig fint.
Rene har en bestemt grund til at hjælpe andre.
Væk med fordomme
– Jeg har aldrig selv formået at få hjælp fra andre, når jeg har haft problemer, så jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg har været med til at starte MC mod mobning, og så hjælper jeg alt, hvad jeg kan, med at dele mad ud til hjemløse, for især om vinteren har de store problemer med kulde og mangel på mad.
Også bikerne gør en stor indsats for at gøre en forskel.
– I Tempriders på Amager har vi længe hjulpet på forskellige fronter, fortæller 41-årige biker Henrik. – Vi vil gerne hjælpe folk af med nogle af de fordomme, der eksisterer mod os, der elsker at køre på motorcykel, og så har vi alle et stort hjerte for børn. Vi har længe hjulpet, hvor vi kan, for børn, der bliver mobbet, kræftramte børn og forskellige andre ting.
I dag hjælper bikerne de hjemløse med at holde kulden stangen.
– Vi har samlet tøj ind og fået lavet noget varm suppe, og det deler vi ud i dag sammen med Rene.
Læs også: De gamle fiskere er for længst gået i land
Hjertet på rette sted
Jonas er sikker på, at mange mennesker har hjertet på rette sted.
– Du kan jo bare se hér i dag, hvor mange der hjælper. Og hvis du kigger rundt på de hjemløse, kan du spørge dig selv om, hvad de mon skal i aften? Ligge og fryse og sulte et sted på gaden? Så bliver man da nødt til at give lidt af den smule, man selv har…
