Inden hun var fyldt 4 år, havde Renee set alt for meget, for Renees mor var en vild pige, der levede et hårdt liv. Derfor blev Renee sendt videre til en plejefamilie, da hun var 4. Aftalen var, at her skulle Renee bo i hverdagene, i weekenden skulle hun besøge sin mor. Det kunne have været en god løsning for Renee
– men det blev det ikke.
I dag har Renee valgt sin biologiske familie fra, men hun har valgt sig en ny og temmelig stor familie til: De hjemløse i København.
De står på Christianshavns Torv, de sover ude, eller hvor der nu måtte være plads. Engang var de børn, der blev tabt på gulvet. Nu er de voksne, men der er stadig ikke plads til dem – og så er det godt, der findes et menneske som Renee. Robert, Malle og alle de andre har nemlig fine, varme huer på hovederne, og det er Renee , der har lavet dem. Hun er kvinden bag projekt ”Hueforbi”.
I år har hun hæklet 169 huer, og Renee tager gerne imod en hjælpende hånd og noget uldgarn, for der er stadig alt for mange frysende hjemløse hoveder derude. Renee har mange talenter og evner, men hun har ikke evnen til at være ligeglad med andre. Sådan var det allerede, da hun var helt lille og måtte hjælpe sin mor, når hun fik tæsk af sin alfons. Renees mor blev nemlig alkoholiker og prostitueret.
. Da Renee voksede op, ledte hun efter nogen, der ville holde af hende, og som teenager opdagede hun, at der var nogle, der kunne lide hende, hvis hun satte sig sammen med dem på værtshusene og drak sammen med dem. I hvert fald kunne de lide hende lidt. Nogle gange syntes hun, hun havde fundet den der kærlighed, men hun tog fejl.
jeg var alkoholiker, inden jeg var 20 år gammel. Jeg ville ikke være en sag i kommunen, ikke en, det var synd for. Jeg ville arbejde og klare mig selv, og jeg hutlede mig igennem mange forskellige jobs.
Der var mennesker, der holdt af Renee. De hjemløse passede på hende.
En åbenbaring
– En dag i 2012 fik jeg pludselig en åbenbaring. Det var nu, jeg skulle holde op med at drikke. Ikke næste dag, næste uge eller noget, men lige nu. Det var så stærk en drøm, og da jeg vågnede, stoppede jeg med at drikke. Det var nu, der skulle være en mening med mit liv, siger Renee.
– Jeg kom i tanker om, at jeg engang havde lært at hækle. Det måtte være godt, tænkte jeg, og så fik jeg fat i noget garn og en hæklenål. Det blev starten på mit nye liv.
Rene hæklede, og imens tænkte hun. Hun tænkte på de mennesker, der betød noget for hende, og pludselig var den første hue færdig. Hun tænkte videre og kaldte det projekt” Hueforbi”.
Siden er der kommet hundredvis af huer fra hendes hånd. Hun er fuldstændig tørlagt nu på tredje år, og for første gang nogensinde tror hun, at der måske er noget godt i livet, også for hende.
– Jeg vil gerne have fat i flere mennesker, der vil være med til at hækle huer til de hjemløse. Designeren Sys Fredens har været så sød at lave et mønster, som folk er velkomne til at bruge. Samtidig vil jeg meget gerne tage imod det uldgarn, andre mennesker har tilovers og ikke længere bruger. Det gør god nytte hos mig, siger Renee.
