Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
– Må jeg bede om Deres opmærksomhed et øjeblik?
Kabinechefens stemme lyder højt og tydeligt i kabinen hen over hovederne på charterflyets cirka 200 gæster.
– Vi har i dag en ganske særlig gæst med på turen. Han er netop fyldt 90 år og har samtidig en slags jubilæum, idet han har rejst intet mindre end 65 gange med Spies til vores destination i dag. Så vi ønsker Harry Steengaard hjerteligt tillykke og velkommen ombord til endnu en dejlig ferie i rækken.
Da de spontane klapsalver har lagt sig, når min overraskede far lige at tørre øjnene, inden en flaske kølig champagne bliver stillet på det lille bord foran ham.
– Man føler sig jo næsten som en rockstjerne! udbryder min far rørt, og det bliver ikke bedre, da et par Spies-guider tager imod ham i lufthavnen med et stort skilt, hvorpå står ”Velkommen, Harry”.
Hør Harry få en lille sludder med Spies-guiden:
På hotellet fortsætter festen.
– Haaaarry! Welcome!
Du kan også rejse til Rhodos med Nilles Rejser - læs hér
Den højlydte og hjertelige modtagelse får flere af hotellets gæster til forbavset og nysgerrigt at dreje hovedet for at se, hvem der dog har gjort sig fortjent til sådan en velkomst.
Receptionisten Emanoel slår begge arme ud for at hilse hotellets største stamkunde velkommen og rækker uden tøven nøgle nr. 205 til min far, for han ved nemlig, at intet andet værelse duer til netop denne gæst.
Vel oppe på værelset overraskes min far af endnu en gestus.
Hér kan du se, hvornår Spies flyver til Rhodos
– Jamen, vil det ingen ende tage? Min far må igen have lommetørklædet frem, da han spotter den store kurv fyldt med lækre, græske specialiteter og et sødt kort fra Spies.
En uge fyldt med kærlige gensyn med mange græske venner følger, og på spørgsmålet, om man kan blive for gammel til at rejse, kommer svaret klart og tydeligt.
– Nej, det handler om at acceptere, at man måske ikke helt kan det, man kunne før og så bare nyde det, der kan lade sig gøre, også selv om alting går langsomt. Jeg har i hvert fald endnu ikke tænkt mig at stoppe med at rejse!