Årets julekirke er Avnede Kirke: Vi skal huske at tænke på hinanden

Tirsdag, 13. november 2018
Af Søren Johannesen.
I år er det den hyggelige, lille Avnede Kirke ved Nakskov på Lolland, der pryder forsiden af Familie Journals store julenummer. Det er noget, der passer den lokale sognepræst Ole Opstrup, for han holder meget af jul. Samtidig minder han os om, at julen for mange også er en svær tid.

Sognepræsten i den lille Avnede Kirke nær Nakskov, Ole Opstrup, er en både snakkesalig og munter mand. Han har nu også meget at glæde sig over i denne tid. Julen står for døren, den milliondyre restaurering af taget og vejrhanen på det gamle kirketårn, som har været i gang siden august, skulle gerne være færdig inden første søndag i advent, og nu er hans kirke endda havnet på forsiden af Danmarks største ugeblads traditionsrige julenummer!

– Jeg er meget glad for, at vi er kommet på forsiden af Familie Journal, siger han, inden han med et stort smil og et glimt i øjet tilføjer: – Når nu det ikke kan være forsiden af Rolling Stone!

– med henvisning til den berømte Dr. Hook-sang fra 1972, som nogle måske husker.

Jo, sognepræsten i Avnede Kirke har både lune og humor. Sådan er det jo tit med folk, som også har mærket livets svære sider. For det har den 68-årige præst. For tre år siden blev han ramt af en blodprop, der gjorde, at han har mistet en del af sin førlighed i højre side af kroppen.

Prøv også: Nostalgi-quiz: I hvilken julekalender skete det?

Julens ånd består

Dengang var Ole, som stammer fra Kolding, præst i Maribo, hvor han havde været i 20 år. Efter blodproppen skiftede han efter aftale med biskoppen til Halsted-Avnede pastorat, der, som navnet antyder, omfatter både Halsted Kirke med en menighed på ca. 450 og den lille Avnede Kirke med en menighed på omkring 250.

– Ja, det er små menigheder. Men vi har fortsat to menighedsråd, og det er jeg meget tilfreds med, for det viser, at det er folk, der virkelig vil kirken.

Ole Opstrup kan godt lide, at man tager tingene alvorligt, selv om der som nævnt aldrig er langt til smilet og den lune bemærkning. Sådan har han det også med julen.

– Hele den kommercialisering, der er sket med julen, kan man godt forarges over, hvis man vil, men julens anliggende er alligevel ikke gået tabt, synes jeg. Folk tænker vitterlig mere på hinanden, når det er jul, og det betyder meget, fastslår han.

Se også: And med sovs og kartofler

Ingen nisser

Han er endnu ikke gået i gang med at skrive årets juleprædiken. Han ved dog, hvad den i hvert fald ikke skal handle om.

– Nisser! Prædikenen må godt være børnevenlig, men julen er altså mere end en fortælling om børn, der glæder sig. Den er også en svær tid. Der er utrolig mange ensomme, og Frelsens Hær gør deres største arbejde i juletiden.

Selv skal Ole i år holde jul ”i al fredsommelighed”, som han siger, med en kollega i Maribo. Julemiddagen er med and og rødkål, og bagefter hygger de sig med at synge salmer, kun de to. I 2017 var han sammen med hele familien, som tæller børn og børnebørn, men i år bliver det mere stille.

– Det skræmmer mig ikke. Faktisk passer det mig fint at komme hjem i seng inden midnat, for jeg skal jo op julemorgen og holde gudstjeneste kl. 9.30. Jeg har altid elsket julemorgen, og den stilhed, der hersker. Jeg har det som Grundtvig, der i salmen ”Kirkeklokke mellem ædle malme” tænker på sin barndom og siger: ”Julemorgen var mit himmerig.” Det er den stadig for mig, lyder det med et smil fra præsten.

Læs også: Mormor, du er en stjerne

Levende lys

Apropos kirkeklokker er Avnede Kirke faktisk en af de få kirker, der er tilbage, hvor ringningen ikke er automatiseret. Her ringer kirketjeneren Arne Meldgaard, som også er kirkegårdsgraver, med klokkerne med håndkraft via reb, der er ført ned i våbenhuset, som i Avnede Kirke er under tårnet, der lidt atypisk vender mod syd.

Noget andet, der adskiller Avnede Kirke fra mange andre kirker, er, at juletræet her stadig er med levende lys.

– Det er meget, meget smukt. Træet står oppe ved døbefonten, og så sidder Arne og holder øje med det under gudstjenesten, så der ikke sker ulykker, fortæller Ole og lyser endnu en gang op i et lunt smil ved tanken om den kommende jul.