Alzheimers – de pårørendes sygdom

Mandag, 9. marts 2009
af Redaktion
Det er lidt som at have fået et barn igen for Conny. Svend har nemlig fået konstateret Alzheimers, bedst som de to skulle nyde deres otium sammen.

De første par minutter af samtalen virker Svend næsten som enhver anden pæn ældre herre på 74 år. Men det kniber hurtigt med svarene. Som da han skal forklare, hvad det værste ved at have Alzheimers er. - Det værste? Ja, bare jeg dog kunne huske det…

Hjernen slår fra og til
Svend mister ofte tråden, men pludselig dukker ordene op igen. - Jeg har affundet mig med, at jeg skal dø før tid. Men hvis bare jeg dog kunne koncentrere mig! Min hjerne er blevet som et relæ, der slår til og fra sådan klik-klak, og der er intet, jeg kan gøre, forklarer Svend. For Conny, hans kone gennem 18 år, har sygdommen ændret ikke blot den mand, hun elsker, men hele deres liv. - Svend har altid været enhver kvindes drøm af en mand. Sådan en, der åbner døren for dig og kommer hjem med blomster, gaver og søde ord. I dag skal jeg "føde" ideerne i ham, han gør det ikke af sig selv mere, fortæller Conny.

Var det fire eller 80 heste?
Det hele startede for godt tre år siden. Conny havde længe undret sig over, at Svend var begyndt at stille spørgsmål om ting, han egentligt godt vidste. Men det er først da han spørger til datterens 80 heste - de har fire - at familien bliver klar over, at noget er helt galt. - Svends datter ringede til mig næste dag og spurgte, hvad det var med far. - Sådan plejer han ikke at være. Hun kontaktede så Alzheimerforeningen, der satte det hele i gang med undersøgelser, fortæller Conny. Kort tid efter kom lægen med det triste resultat af undersøgelserne. Dengang kendte Svend intet til sygdommen, men Conny har arbejdet på et plejehjem som frisør og var godt klar over, at den var gal.

Kærligheden har de stadig
Der findes medicin, som kan hjælpe med at udskyde symptomerne, og den får Svend. Men den kan ikke forhindre, at han langsomt bliver dårligere. Alzheimers bliver ofte kaldt for de pårørendes sygdom. - Det er som at have fået et barn igen, og det er ikke altid, at du har overskud til det, forklarer Conny. Conny er i en alder af 73 blevet tvunget til at lære at håndtere både biltelefon, netbank, hækklipper - alt det, Svend altid før har taget sig af. Men selv om sygdommen fylder forfærdeligt meget i deres liv, har den heldigvis ikke ødelagt kærligheden. - Selv om vi kan blive vrede og kede af det, så holder vi stadig af hinanden. Det er ikke forsvundet med sygdommen, siger Conny.

Af Christina kabel

Læs også:
Lam og stum efter blodprop i hjernen