Anne var tæt på de 15, før hun fik lært klokken. Hun har stadig ikke styr på digitale ure, rejseplaner, girokort og kasseboner, og hun skal cykle en tur mange gange, før hun kan ruten.
Er du dum eller hva’?
Det spørgsmål har den 26-årige kvinde fra Odense stillet sig selv mange gange – og hun har også læst det i øjnene på andre.
Men nej, Anne Olsen er alt andet end dum – hun har bare født med en irriterende konstruktionsfejl med det fine navn dyskalkuli.
Læs også: Caroline er talblind
Annes hæfte om talblindhed
I daglig tale hedder lidelsen talblindhed – problemet er bare, at der næsten ikke er nogen, der taler om den, og da slet ikke til daglig.
Dyskalkuliens kusine, dysleksi, ordblindhed, kender vi efterhånden alle sammen, og vi ved, at det er et træls handicap at skulle leve med. Talblindhed er ikke nær så kendt – selv om skønsmæssigt hver 20. dansker lider af talblindhed i større eller mindre grad. Forældre er uvidende om, at talblindhed kan være årsag til deres børns problemer i flere fag, blandt andet i matematik, og de fleste folkeskolelærere er sluppet igennem seminariet uden at høre ordet dyskalkuli.
Ingen mobberi
Anne og hendes forældre har altid vidst, at hendes talforståelse og hendes rumlige sans var ringere end flertallets, men det var faktisk først, da hun var 15-16 år, at en bekendt nævnte, at talblindheden kunne være årsag til Annes evindelige sammenstød med matematikbogen. Først for et par år siden blev diagnosen blev stillet professionelt af en psykolog, der har arbejdet meget med talblindhed.
– Jeg havde ikke de store problemer med at lære tallene, og jeg er også nogenlunde med, når det handler om plus og minus. Men begreberne at gange og dividere forstår jeg bare ikke. Mit niveau er svarende til 3.-4. klassetrin. Så i mange år var det i virkeligheden min mor, der lavede mine lektier – jeg skrev dem så ind, siger Anne med et skævt smil.
Læs også: Hvem er Danmarks bedste kæreste?
Hvad vil det sige at være talblind ?
Der findes flere former og sværhedsgrader af talblindhed. Man mener, at mennesker er født med en talsans, der gør, at vi kan se på et antal på tre-fire uden at skulle tælle. Vi kan også skønne – det vil sige uden at tælle – om der er 10 eller 20 æbler i en bunke. Den sans kan være forstyrret hos talblinde og lægger grunden til de problemer, de kan slås med.
Den svenske psykolog Björn Adler har skrevet fagbøger om talblindhed og udviklet en test, der kan bruge i de små klasser. I Danmark er der stigende opmærksomhed på talblindhed, men der er stadig langt mindre viden og færre støttemuligheder end ved ordblindhed.
Læs også: Solvej blev mobbet, fordi hun er ordblind
