Mobbet, fordi hun var ordblind

40-årige Solvej Carstensen fra Stenderup-Krogager ved Grindsted har grund til at smile i dag: Hun er ordblind og blev mobbet i skolen, så selvtilliden smuldrede, men hun har siden har fået oprejsning og vigtige sejre, fordi hun selv tog affære. Og nu håber hun, at hendes historie kan hjælpe andre ordblinde.

– Jeg vil gerne vise, at det kan lade sig gøre. Og jeg vil gerne være med til at nedbryde de fordomme og tabuer, der er omkring ordblinde, siger Solvej. Hun forstår således ikke, hvorfor man ikke på læreruddannelsen lærer at spotte ordblinde, så der kan gøres noget i tide. Selv har hun taget revanche fra skoletidens nederlag, og nu samler hun på sejre. Hun er uddannet pædagog, og hun har sammen med en medstuderende skrevet bachelorprojekt til topkarakteren 12.

– I dag læser jeg gerne både faglitteratur og romaner. Men det har krævet noget af en indsats at komme dertil, siger Solvej.

De første par år i folkeskolen havde Solvej en udmærket skoletid. Så kom årene, hvor klassekammeraterne kunne læse og skrive bedre og bedre, men hvor Solvej havde problemer.

– Jeg kan huske, at mine forældre selv sørgede for noget lydbehandling, hvor jeg skulle høre lyse toner om morgenen og mørke toner om aftenen. Det skulle hjælpe mig til at høre endelserne, og det var noget, mine forældre selv betalte for.

Giv ikke op, hvis du er ordblind. Læs de 10 budskaber her

Vendte rundt på bogstaverne

Solvej vendte rundt på bogstaverne, når hun skulle skrive. Hun følte sig dum, for hvorfor kunne hun ikke finde ud af det, når de andre kunne? Heldigvis var hun god til matematik. Men hun blev konstant mobbet af en del af kammeraterne.

Da Solvej ville tage 10. klasse på efterskole, ændrede alt sig. Her var lærere, der så hende og virkelig arbejdede med hende, så hun kunne få styr på ordene. Hun knækkede koden, blev bedre og bedre, og da skoleåret var forbi, mente hendes dansklærer, at Solvej ikke kun skulle tage almindelig 10. klassesprøve. Hun skulle tage den udvidede.

– Det tænkte jeg da noget over. Kunne jeg klare det? Men det kunne jeg, siger Solvej.

Det var en sejr, men det blev ikke den sidste. Hun har altid gerne villet arbejde kreativt, og hun søgte ind til malerfaget, hvor hun som lærling lærte forskellige malerteknikker. Nogenlunde samtidig mødte hun sin fremtidige mand, Henning.

Få hjælp hos Nota, biblioteket for folk med læsevanskeligheder

Fik selvtillid

Solvej havde fået selvtillid. Hun blev udlært maler i 1996 og fik arbejde inden for faget. For nogle år siden fik hun lyst til at prøve noget andet og arbejdede som vikar med mennesker med nedsat funktionsevne. Det var et arbejde, der fascinerede hende, og hun fik lyst til at tage uddannelsen.

– Først skulle jeg tage fire HF-fag, og her oplevede jeg, at de gamle spøgelser nok var blevet banket tilbage, men de var der endnu. Jeg var meget opmærksom på, hvordan læreren tiltalte mig. Var der noget nedladende i det, han sagde? Jeg var enorm sårbar. Det var faktisk, som om jeg var
10 år igen.

Solvej knækkede koden for anden gang, for det var en nutidig form for danskundervisning, hun fik. Herefter var det pædagogstudiet i Esbjerg.

I dag arbejder Solvej i bostøtten i socialpsykiatrien i Brørup, og det er hun glad for. Og spøgelserne fra fortiden er ikke spøgelser mere. De har været med til at gøre hende til den, hun er i dag. Stærk og med stor tro på sig selv.

– Det skal være mit budskab til andre ordblinde: Nej, vi er ikke dumme, og vi kan, hvad vi vil, siger Solvej.