Kære Puk
Min veninde skal giftes til efteråret og glæder sig. Hun har været sammen med sin forlovede i 10 år, vi er alle midt i 20’erne. Men jeg er så bekymret for, hvordan det ægteskab kommer til at udarte sig.
Personligt bryder jeg mig ikke om hendes forlovede. Jeg synes, han er en sjuft, som hverken opfører sig pænt over for min veninde eller hendes venner. Jeg har virkelig forsøgt at give ham en chance, men hver gang, jeg besøger dem, er han afvisende og asocial og byder kun ind med uhøflige, sarkastiske og bedrevidende kommentarer.
Han taler ned til både hende og mig, er ufattelig arrogant og har den holdning, at hvis nogen mener noget andet end ham, er de decideret dumme. Jeg kan slet ikke forstå, hvad hun ser i ham, og har en mistanke om, at hun kun bliver hos ham, fordi det er nemt, trygt og familiært.
Læs også: Min veninde gør sig selv til grin
Jeg kan dog ikke se, hvordan han kan leve op til hendes forventninger til ægteskabet. Hun vil have børn med ham og ønsker, at de skal være en kernefamilie med villa, volvo og vovse. Hun siger dog selv, at hun godt kan være bange for, at han ikke kan give hende det. Han har en sindslidelse, der gør, at han i perioder er meget utilregnelig og depressiv, og hun er bekymret for, hvad det kan betyde for deres eventuelle børn.
Jeg er så bange for, at hun om fem år kommer til at stå med to små unger og en mand, der er for utilregnelig og depressiv til at kunne varetage rollen som far. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den bekymring.
Min veninde har fortalt, at hendes kusine engang sagde til hende, at hun ikke bryder sig om ham, og hvordan han behandler hende, og min veninde blev splitterravende tosset og ked af det og ville slet ikke høre på kusinens kritik. Derfor er jeg naturligvis nervøs for at bringe emnet på bane. Jeg vil ikke miste hende, men jeg vil heller ikke, hvis alt går galt, stå i en situation, hvor hun er ked af, at jeg ikke luftede mine bekymringer for hende, før hun giftede sig med ham.
Skal jeg vende mine bekymringer med hende inden brylluppet til efteråret, og i så fald hvordan? Det her er nok slet ikke noget, jeg skal blande mig i. Det er bare hårdt for mig at se hende gifte sig med en mand, som er på den måde.
Den bekymrede veninde
Dyreven til Puk Elgård: Jeg kan ikke glemme, hvad jeg så
Kære bekymrede veninde
Du skal være din venindes veninde. I tykt og tyndt. Lige nu er hun muligvis ved at træffe en beslutning, der ender, som du har forudset, i et dårligt ægteskab fyldt med problemer, men det er hendes valg.
Jeg synes godt, du kan lufte din bekymring, men du skal stille spørgsmål og ikke holde foredrag. Du skal spørge ind til hende og fremtiden. Du kan f.eks. sige:
”Hvilke tanker har du gjort dig om fremtiden og din forlovedes psykiske udfordringer?” ”Hvilke planer har I lagt for at klare de svære perioder?” ”Hvordan tror du, han bliver som far?” ”Hvordan tror du, fremtiden for vores venskab bliver, for jeg fornemmer af og til, at det er svært for ham, at der er andre mennesker i huset?”
Det er den slags spørgsmål, du kan stille, og så er det din venindes opgave at finde svar. Det kan være, du starter en proces.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Min kæreste har forandret sig
Det nytter ikke noget at komme med en lang liste over, hvad du synes, der er galt med ham. Det vil kun skubbe hende fra dig, og hun vil garanteret holde endnu mere stædigt fast i sin beslutning. Skulle det om fem år gå, som du forudser, og ægteskabet går i stykker, så skal du være der for hende til den tid, og så må I tage den derfra.
Stil nogle gode, præcise spørgsmål og få hende til at gennemtænke sin fremtid uden at give en forelæsning eller byde op til diskussion. Lad hende tale.
Kærlig hilsen Puk
