Brev til Puk Elgård: Et nederlag at tale med en psykolog?

Brev til Puk om frygten for at gå til psykolog

Kære Puk

Jeg er sidst i 50’erne, gift, og min gode mand og jeg har holdt sammen, siden vi var unge. Vi har tre børn, og de to af dem trives godt, er dog begge blevet skilt og gift igen. Vores tredje barn − ja, barn er han jo ikke mere − er kommet ud i et værre stormvejr. Han ligger i skilsmisse, har tre små børn, og hans snart ekskone er gået fuldstændig bersærk. Hun truer ham med retssager, beskylder ham for vold og kriminalitet, forhindrer ham i at se sine børn og har afbrudt kontakten til os, så vi ikke må se vores børnebørn. Det har stået på i snart tre måneder og går mig så meget på, at jeg hverken kan spise eller sove. Jeg ryster over hele kroppen, og min mand er bekymret for mig. Læs også: Det er svært at tage al min mors tungsind ind - skal hun til psykolog? Vores anden søn sagde forleden, at nu må jeg passe på mig selv. Han havde talt med sin søster − vores datter − om det, og de to foreslog mig at tale med en psykolog. Det blev jeg meget ked af, for jeg føler mig jo ikke tosset, jeg er bare ked af al den ballade. Men nu er min mand hoppet med på vognen og vil sende mig til psykolog. Jeg vil ikke, og jeg er bange for, at jeg bliver proppet med piller og bliver helt omtåget. Kan du fortælle mig lidt om, hvad der sker hos en psykolog? Jeg føler det som et kæmpe nederlag, hvis jeg skal til sådan en. Jeg er så træt og bekymret. Undskyld, hvis mit brev er lidt usammenhængende. Jeg ved egentlig heller ikke, hvad mit spørgsmål er. Håber, du finder hoved og hale. Den trætte mor og bedstemor

Svar fra Puk

Kære Den trætte mor og bedstemor

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er træt og bekymret. Vi vil jo vores børn det bedste, og hvis de mistrives, så nager det i krop og sjæl. Jeg vil mene, at du spørger mig, om jeg synes, det er en god idé, at du kommer til psykolog, og til det vil jeg svare, at jeg er enig med din mand og dine børn. Der er absolut ingen grund til at være flov over at benytte sig af en psykolog, hvis livet viser sig fra sin barske side, og man mister fodfæste for en stund. Jeg kan berolige dig med, at du ikke vil opleve noget mod din vilje hos en psykolog. Man sidder stille og roligt og taler om det, man er bekymret for og tumler med. Et tidligere brev til Puk Elgård: Min søn vil gerne tale med en psykolog En god psykolog lytter og leder tankerne hen mod klarsyn. Man får luft for sine bekymringer, og det er også muligt at fortælle en psykolog det, man måske ikke lige umiddelbart kan eller vil dele med sin nærmeste familie. Jeg synes, du skal prøve det. Giv det en chance. Der er stor forskel på psykologer, og måske støder du ind i en, der ikke lige tiltaler dig, men så må du prøve en anden. Du bliver ikke fyldt med piller, og du er ikke tosset, du vil blot opleve, at samtalerne hos en psykolog vil berolige dit system. Du vil ikke gå fra den første samtale og føle en kæmpe forandring med det samme. Det er en proces. Man arbejder sammen med sin psykolog, og efter nogle samtaler vil du sikkert føle en lettelse og forhåbentlig lidt mere ro i dit tankemylder. Men vær tålmodig. Det kan tage noget tid. Der er helt sikkert mennesker, som har haft dårlige oplevelser med psykologer og ikke mener, det hjælper en pind. Jeg har dog personligt været ret glad for de samtaler, jeg har haft med psykologer, og derfor vil jeg anbefale det, når du spørger mig. Din familie er bekymret for dig. Du mangler søvn, mad og ro, og du er nødt til at gøre noget, så du ikke knækker helt. Lyt til din krop, den blinker med store røde alarmklokker og beder dig om at hjælpe den. Jeg er enig med din familie i, at du skal handle nu. Held og lykke og et stort knus fra Puk