Brev til Puk Elgård: Jeg hader alt det, der følger med julen

Fredag, 17. november 2017
Af redaktionen. Ill. Louise Heine
Gad vide, hvor mange der har det som kvinden, der her lufter sine frustrationer overfor Puk Elgård...

Kære Puk

Så nærmer vi os igen den tid på året, som jeg hader. Julen – eller måske rettere alt det, der følger med julen. I går var jeg i mit lokale supermarked, og gudhjælpemig, om de ikke allerede her den 30. september var begyndt at sælge juleslik og -kager! Nu venter nogle måneder, hvor de handlende kappes om at få os til at bruge dankortet mere, end godt er for de fleste. Lange køer ved kasserne, mad og drikke i stride strømme, julefrokoster både før og efter den 24. december, ”ih, hvor skal vi bage og lave konfekt” og meget, meget mere. Alle ved, hvad der venter. Jeg, der nu er 58 år, kan ikke holde det ud! Læs også: Tina Jul hadede sit efternavn, men nu fejrer hun jul året rundt Men af hensyn til familien – mand, tre voksne børn, svigerbørn og et par børnebørn – finder jeg en grimasse, der ka’ passe, og juler med. Ikke i samme store stil som vel nok de fleste andre danskere, men dog så vi kan holde en traditionel juleaften med juletræ og gaver (der ikke har kostet en formue) og en enkelt julekomsammen 2. juledag. Min mand ved godt, at jeg ikke er et julemenneske, vores voksne børn har nok også fornemmet det, i takt med at der pyntes mindre og mindre op hjemme hos os – men det er ikke noget, vi taler om. ”Længe leve traditionerne.” Tak, jeg fik luft – og glæder mig til januar, hvor juleræset er overstået, og vi alle igen kan hygge os sammen uden at være omgivet af julepynt. At vi til den tid så skal høre mange tale om slankekure oven på julemaden – det kan måske få mig til at skrive til dig igen. Hvis altså der er plads til ”opstød” som dette i din brevkasse. Suk

Kære Suk

Jo, jo, her er plads til det hele, også sure opstød. Du må hellere spilde din julelede ud over siderne her end ud over dem i din familie, som faktisk nyder den tid, vi går i møde. Men hey! Er det virkelig værd at spilde krudt på at være gnaven? Du kan jo bare skrue op og ned for ræset, som du nu har temperament til. Kan du ikke bare lade være med at lave konfekt? Og lade være med at spille julemusik og pynte op, hvis ikke du gider? Du er jo selv herre over, hvor meget du vil lade dig rive med. Det er rigtigt, at det er en stor forbrugsfest, men der er jo ingen, der tvinger dig til kassen. Et tidligere brev til Puk Elgård: Jeg føler mig som den sure dame i familien Jeg synes, du skal beslutte dig for at se mildt og venligt på alle de mennesker, der stresser rundt, og så hvile i din beslutning om, at du ikke vil lade dig køre ud af den helt store jule-tangent. Julen siger heller ikke mig så meget, og jeg har vist aldrig i mit liv bagt en eneste julesmåkage, men jeg betragter stadig mig selv som et ordentligt menneske. Tag de ting ved julen, som du kan bruge, og lad alt det andet fise ind gennem det ene øre og ud af det andet. Det er spild af liv og god energi at gå og være sur i al den tid, det står på. Håber, du kommer godt igennem. Kærlig hilsen Puk